Netværk for frivilligt barnløse

jeg er frivilligt barnløs og ønsker at spejle mig i andre der heller ikke har børn, det er bare det det handler om. jeg ønsker også at finde ud af hvorfor det virker så 'provokerende' på andre at jeg ikke har børn. og hvorfor man bliver mødt med ekstrem fjendtlighed fra forældre, som du netop skriver. jeg forstår det simpelthen ikke og det gør nas.

Jeg tror at man mødes med fjendtlighed, fordi man ved at have truffet  et aktivt andet valg end de - så stiller man dermed spørgsmålstegn ved deres beslutning (eller måske mangel på aktiv beslutning), hvilken åbenbart kan virke "truende" på nogle.  Det er jo aldrig rart at blive konfronteret med det faktum, at der faktisk er andre veje end den man selv betræder.

Synes nu ikke det gør nas - synes snarere at det er morsomt, og så blir det jo morsomt at provokere tilbage.  Men jeg er også hårdhudet og teflonbelagt !

Eller hvis man ikke gider at debattere hvorfor ikke ikke gider at yngle ... så siger man da bare, "jeg kan ikke få børn" ... så blir de lidt pinligt berørt, og man kan spise videre i fred og ro.  Denne fremgangsmåde bruger jeg selvf. ikke overfor venner - men folk, der fx til en fest spørger, og blir ved - får den ... så lukker vi ligesom ... og vi kan komme videre :-)

Lykkeligt børnefri og glad
MetteS

Kære Kajan

Det er min personlige erfaring, at hvis man lærer nye mennesker at kende med børn, er det meget anderledes end hvis man kender dem præ-børn. Underligt nok. Lærer man folk at kende med børn forventer de ikke, at man skal være engageret i HELE deres familie, men kun i det enkelte individ.

Naturligvis udviser jeg interesse for mine veninders liv inklusiv børn, men også kæreste, job, hund, kat, mormor....hele pakken.

Hvad der nok er essentielt her er, at jeg ikke kan holde interessen for børnene kørende i årevis. Lige som med et job er det fint at få en update engang imellem, men jeg glemmer ganske enkelt at spørge -eller rettere, jeg får spurgt, men det er ren høflighed. Sommetider kan jeg ikke huske navnet på et af børnene. Pinligt. Til gengæld kan jeg huske en historie, som moderen til barnet fortalte mig i 1994 ca., og jeg kan huske, hvor vi var, da hun fortalte den :-)

Det er selektiv hukommelse, ikke ond vilje.

At sidde i et selskab, hvor der kun tales om børn, har jeg dog aldrig prøvet - men jeg har prøvet at gå rastløst rundt til et selskab med familier, hvor jeg godt kunne mærke, at jeg ikke rigtigt hørte til. Det havde jeg det okay med. Det var familiefest med venner m/ børn, og jeg var ingen af delene. Hvilket jeg tog med stoisk ro. Tog derfra og var glad for at kunne lukke mig ind  i min lejlighed og lukke døren bag mig og være.....alene.

Jeg ville gerne være medlem af netværket for frivilligt barnløse og ville gerne høre om der er en forening for frivilligt barnløse, jeg kan melde mig ind i.

Med venlig hilsen

Birgitte

Loner@fjernplanet.dk

Deres indlæg er det mest primitive, jeg længe har læst  i debatten om frivillig barnløshed. Det kan være at børn er lykken og selve livets mening for Dem, men De kommer nok til at æde, at vi er nogen, der ikke interesserer os det bitreste for dem og har et godt liv endda og at vi ikke sørger det mindste over ikke at have fået børn...vi har det fremragende uden dem.

Måske skulle De genopfriske Deres noget temmelig rudimentære kendskab til Menneskerettighederne og det der står om, hvordan man bør behandle minoriter.

Deres indlæg vider med pinlig tydelighed, at De ikke aner, hvad De taler om, sæt Dem mere ind i tingene, inden De sviner folk til, lufter Deres primitive arrogance og  uvidenhed og jo, jeg har mødt folk, der fortrød de fik børn, blandt andet mine egne forældre, som bittert fortrød, at de fik mig, og mindsandten også lød mig det føle. Tror De ikke at kriminelle, narkomaner, alkoholikere og andre mennesker, der har et dårligt og farligt liv ofte fortryder, at de oveni alle de andre problemer, også har børn, de skal slæbe rundt på? Jeg kan fortælle Dem, at det have børn, når man er på sprøjten eller man er på flasken, for slet ikke at tale om, hvis man er sindslidende, ja, så er børn i allerhøjeste grad en belastning, man godt kunne være foruden!

De er pinlig!!!

Feralchild

Hej kajan

Jeg er også frivilligt barnløs, og kender udmærket godt den fjendtlighed og det had, man møder hos snart sagt Gud og hver mand, når man siger at man ønsker at få børn og at kræene ikke interesserer en.

Skriv til mig, jeg vil også gerne lære dig at kende.

Feralchild

Hej Helena

Du er godt nok en værre en, som kun tænker på dig selv. Hvorfor tror du det er en børnehadeklub,

bare fordi, man ønsker at snakke med nogen ligestillede. For os uden børn, handler det

om, at skabe et godt liv uden børn. Det er faktisk ikke nemt, at have valgt børn

fra, for man møder mange, som ikke kan forstå en, og derfor er det vigtigt for os, at tale med

nogen, som har det på samme måde. Det kan da godt være du ikke vil føle dig velkommen,

men som jeg ser det, er det et spørgsmål, om du har lyst.

Mvh Superjoey