Hvad stiller jeg op med hende? Hende, der konstant virker som om hun har et stort behov for at være dygtig, være fremme i skoen, har en dominerende frisk personlighed, der grænser til det kunstige? Hende der sender mig et træk-og-slip smil mens hun står og "slesker" for dem højere oppe i erfarings hierarkiet! Hende der meget bestemt siger "JA" og "hmm" under møderne hver gang de andre siger noget klogt, mens hun sidder uroligt i stolen når jeg langt om længe melder mig på banen, mens hun febrilsk tager 117 noter for at virke mere engageret? Det skal siges at vi begge er nye i jobbet...
Har jeg bare ondt i røven?!? ... Den slags typer får jo ofte os andre til at fremstå knap så skarpe :) Men hun er jo også usikker, vil jeg mene - åh, jeg svor at jeg aldrig gad hoppe med på konkurrence vognen, men har efterhånden indset, at enten hopper man på eller også bliver man smidt af...
Hvordan skal man brænde igennem med sådan én ved bordet? Tage kampen op? Køre mit eget løb med fare for at de andre finder mig for tilbageholdende...? Hvad har I af erfaringer? Holdninger...
The mind is everything. What you think, you become.
Nu mangler du bare at fortælle at " hende dér" også er ung, " sikkert" har fået en brystforstørrende operation, " formodentlig " er ud af en rig familie og " muligvis" har en pragtfuld kæreste/mand, så har du da i hvert fald markeret, at det bestemt ikke er ren misundelse som har fået dig til at skrive ovenstående indlæg
Jeg kender jo ikke din kollega, men jeg synes du tillægger en kollega som har en, i mine øjne, engageret og fornuftig opførsel hvis man er oprigtigt interesseret i at blive endnu bedre til sit job, alle de negative intentioner du kan finde: Hun "slesker" for sine overordnede - hun tager "febrilsk" 117 noter for at "virke" mere engageret - hun har en "dominerende" frisk personlighed, der "grænser til det kunstige" - hun "virker" konstant som om hun har et stort behov for at være dygtig, - hun er "usikker".
Jamen dog, sikken dog en led, beregnende dulle hun må være!
Nu glemte du vist at skrive, at du selvfølgelig også" formoder hun går i seng med cheferne for at fremme sin karriere," for at vi alle kan se hvilken modbydelig kollega hun er !
For det kan da vel ikke tænkes at hun virkelig bare er ægte engageret i sit job, og tager alle sine " 117 noter " for at lære noget af sine mere erfarne kolleger, vel ?
Hvad med du koncentrerede dig mere om at udføre din egen jobfunktion så godt som muligt, i stedet for at holde så skarpt øje med din kollega? For viser det sig at hun virkelig er så falsk som du insinuerer, skal hendes overordnede nok selv finde ud af det hen ad vejen !
Ellers må du jo, som en sidste mulighed for at bremse hendes fremdrift i jeres firma ( altså i stedet for bare at dygtiggøre dig selv), sprede nogle grimme rygter om hende, eller sende direktionen et falsk, anonymt brev om at hun bijobber i fritiden som stripper og prostitueret !
" Har jeg bare ondt i røven?!?", spørger du.
Nej da, hvorfor tror du dog vi kunne komme på dén tanke?
Mvh. Susanne
Susanne: Nu mangler du bare at fortælle at " hende dér" også er ung, " sikkert" har fået en brystforstørrende operation, " formodentligt" er ud af en rig familie og " muligvis" har en pragtfuld kæreste/mand, så har du da i hvert fald markeret, at det bestemt ikke er ren misundelse som har fået dig til at skrive ovenstående indlæg Jeg kender jo ikke din kollega, men jeg synes du tillægger en kollega, som har en, i mine øjne, engageret og fornuftig opførsel hvis hun er oprigtigt interesseret i at blive endnu bedre til sit job, alle de negative intentioner du kan finde: Hun "slesker" for sine overordnede - hun tager "febrilsk" 117 noter for at "virke" mere engageret - hun har en "dominerende" frisk personlighed, der "grænser til det kunstige" - hun "virker" konstant som om hun har et stort behov for at være dygtig, - hun er "usikker". Jamen dog, sikken dog en led, beregnende dulle hun må være! Nu glemte du vist at skrive, at du selvfølgelig også formoder hun går i seng med cheferne for at fremme sin karriere, for at vi alle kan se hvilken modbydelig kollega hun er ! For det kan da vel ikke tænkes at hun virkelig bare er ægte engageret i sit job, og fx. tager alle sine " 117 noter" for at lære noget af sine mere erfarne kolleger, vel ? Hvad med du koncentrerede dig mere om at udføre din egen jobfunktion så godt som muligt, i stedet for at holde så skarpt øje med din kollega? For viser det sig at hun virkelig er så falsk som du insinuerer, skal hendes overordnede nok selv finde ud af det hen ad vejen ! Ellers må du jo, som en sidste mulighed for at bremse hendes, i din optik åbenbart modbydelige engagerede, fremfærd i jeres firma ( altså i stedet for måske bare at dygtiggøre dig selv), sprede nogle grimme rygter om hende, eller sende direktionen et anonymt brev om at hun bijobber i fritiden som stripper og prostitueret ! " Har jeg bare ondt i røven?!?", spørger du. Nej da, hvorfor tror du dog vi kunne komme på dén tanke?
Nu mangler du bare at fortælle at " hende dér" også er ung, " sikkert" har fået en brystforstørrende operation, " formodentligt" er ud af en rig familie og " muligvis" har en pragtfuld kæreste/mand, så har du da i hvert fald markeret, at det bestemt ikke er ren misundelse som har fået dig til at skrive ovenstående indlæg
Jeg kender jo ikke din kollega, men jeg synes du tillægger en kollega, som har en, i mine øjne, engageret og fornuftig opførsel hvis hun er oprigtigt interesseret i at blive endnu bedre til sit job, alle de negative intentioner du kan finde: Hun "slesker" for sine overordnede - hun tager "febrilsk" 117 noter for at "virke" mere engageret - hun har en "dominerende" frisk personlighed, der "grænser til det kunstige" - hun "virker" konstant som om hun har et stort behov for at være dygtig, - hun er "usikker".
Nu glemte du vist at skrive, at du selvfølgelig også formoder hun går i seng med cheferne for at fremme sin karriere, for at vi alle kan se hvilken modbydelig kollega hun er !
For det kan da vel ikke tænkes at hun virkelig bare er ægte engageret i sit job, og fx. tager alle sine " 117 noter" for at lære noget af sine mere erfarne kolleger, vel ?
Ellers må du jo, som en sidste mulighed for at bremse hendes, i din optik åbenbart modbydelige engagerede, fremfærd i jeres firma ( altså i stedet for måske bare at dygtiggøre dig selv), sprede nogle grimme rygter om hende, eller sende direktionen et anonymt brev om at hun bijobber i fritiden som stripper og prostitueret !
Sorry at mit svar kom 2 gange, men det understreger jo bare min mening
Goddag Susanne
Jeg ved ikke hvor du har fået idéen om silicone bryster og rig familie fra, du må have en livlig fantasi...
Måske vi kunne få en diskussion om "brøleaber" vs. "de tavse piger" i stedet?
Jeg spurgte til jeres erfaringer :)
Hej
Nu er det vel ikke forbudt at være dygtig og have ambitioner? Fordi man er af hunkøn, behøver man vel ikke sidde og dukke sig, og "langt om længe melde sig på banen"; som du skriver.
Face the facts - arbejdslivet ER en konkurrence ! Det er ikke nok at være dygtig, hvis ingen ser det :-)
Selvf. skal du ikke lave om på dig selv i nævneværdig grad - men det skal hun vel heller ikke, vel? Du kan jo overveje, hvorfor DU er så tilbageholdende? Er du bange for ikke at slå til? Bange for ikke at have ret? Eller vil du først lige høre alle andres mening, inden du danner din egen?
De tilbageholdende introverte typer egner sig til visse jobs - de udfarende til andre jobs - så måske er du bare havnet i en forkert kasse?
MetteS
Der findes ingen retfærdighed i livet, så lad være med at bruge det som en sovepude for fremtiden - Livet er heller ikke retfærdigt - og vi får heller ikke alle den løn, vi fortjener ... og det er nogle af os ret glade for :-)
Jo jo, jeg har masser af fejl... Sikkert alt for mange ligesom jer selv ;)
Problemet med konkurrence mentalitet er, at det handler om manden og ikke bolden! Det synes jeg er problematisk... jeg kaster op over de der "se mig hør mig typer", det tager arbejdsglæden fra mig! Der er ikke meget fælles fodslag over dét. Og i øvrigt er det langt fra alle steder folk har så voldsomt travlt med at gøre opmærksom på dem selv. Heldigvis er der masser af andre der er i stand til at holde objektiviteten, desværre primært mændende der er gode til det.
Bortset fra det, tror jeg nok jeg skal overveje kraftigt om det er noget jeg gider være med i.
ja, eller arbejde målrettet på at fremstå ekstrovert... det er jo det kulturelle ideal i disse formørkede tider
Eller måsle skulle jeg kæmpe for min ret til at være introvert?
fandt lige starten af en artikel. Hvor er det trist at der er den holdning til os mere introverte.. vi er jo nærmest 2. rangs borgere
Tale er magt. Det er en udbredt opfattelse, at man skal kunne tale med alle mennesker, i det mindste om ingenting. Talen kan være en måde at markere sig på, at erhverve sig status og dominans. Tavsheden er derimod tabu. Hellere tale om absolut ingenting end at give plads for en tavshed, der oftest betegnes som pinlig. Hvad er det, der gør tavsheden mellem mennesker så farlig? Frygten for at vi ikke har noget at sige hinanden? Angsten for at vi ikke kan bekræfte os selv og hinanden i ordløsheden? Eftertænksomhed er tegn på langsomhed, hvilket ses som en svaghed i et samfund, hvor tingene går hurtigere og hurtigere. Hos visse indianerstammer er indadvendte værdier ophøjede og dyrkede. Her taler man kun, når man har noget vigtigt at fortælle, noget af betydning. I vores samfund er det ofte kvantiteten og attituden, hvormed det udtrykkes, og ikke nødvendigvis kvaliteten af det man siger, der værdsættes.
Nej, det mener jeg nu ikke at det er .... det er ganske afhængigt af brancherne. Hvis man arbejder i et lidt nørdet miljø, så vil du se at "creme de la creme" er de introverte typer, der på en dårlig dag ikke ved hvordan de snører skoene (længe leve velcro). I min IT verden er det sq ikke de smart klædte, med det lækre hård etc, - der "vinder" debatterne .... faktisk trækker det jo ned, når der kommer sådan en sælgerlignende type .... og omvendt vil det trække op i andre brancher.
Og man skal ikke arbejde på at ændre sig selv grundlæggende - det kommer der ikke noget godt ud af - hverken for een selv, eller for omgivelserne. Så må man hellere skifte job-kategori ...
Iøvrigt - der er selvf. grænser for folks adfærd - hvis nogen råber "se mig se mig" hele tiden, så er de selvsagt belastende - men dertil må jeg så sige efter 25 år på det barske private arbejdsmarked ; Hvis ikke de er til noget, når det kommer til stykket, så ryger de ud alligevel. På sigt kan man ikke narre nogen - og da slet ikke alle :-)
Svaret er, at du fortsætter med at gøre tingene på din måde - for hvis du har ret, og hun bevidst søger at fremstå klogere, end hun egentligt er, bliver hun jo på et tidspunkt afsløret. Lad hende da bare køre linien ud!
Dit problem er nok, at I er blevet ansat på nogenlunde samtidig, og derfor føler du, at I automatisk sammenlignes!
Bortset fra det faglige, så kan jeg godt forstå dig mht. "sleskeriet" over for kolleger højere oppe i hierarkiet, mens hun måske ikke værdiger andre på samme niveau eller under hende så meget som et venligt blik!
Det er meget tydeligt, når adfærden differentieres på denne måde - med henblik på at stå på god fod med udvalgte, der har det afgørende ord, når der skal forhandles løn, forfremmes, nedlægges stillinger, osv.
Men også her kan du være ganske rolig. For de fleste mennesker er den slags opskruede, påtagede elskværdighed meget gennemskuelig - også selv om cheferne højere oppe evt. skulle være mænd og føle sig meget smigrede (de er jo kun mennesker, glem ikke det). Selvfølgelig har de også gennemskuet hende, men de kan jo dårligt bede hende om at "dial it down" og møde op på arbejde med et normalt stemningsleje!
Fortsæt med at være dig selv - vis dit ægte jeg, vis overbærenhed, vis, at du er et afbalanceret menneske - lad dig ikke slå ud af hendes forkrampede måde at gøre sig populær og uundværlig på. Hun sælger ud af sig selv på en nedbrydende måde, og det kræver sikkert sin kvinde for hende hver morgen.
I øvrigt har jeg stået i nøjagtigt samme situation for nogle år tilbage, også med en kollega, der blev ansat samtidigt. Hun rendte rundt i små sølvsko, kiggede beundrende op på partnerne i virksomheden, når de talte ved frokosten (modsat mig, der havde bedre anekdoter end dem og gerne foretog et brat emneskift ved bordet, når de var ved at kede os andre til døde med detaljerede beskrivelser af deres golftur...en anden brugte engang en halv time på at beskrive, hvad han og konen havde fået at spise nytårsaften....).
I øvrigt viste det sig, at lillepigen i sølvskoene bollede en af de ansatte højere oppe i hierarkiet
Du kan også vælge at tage kampen op med hende. Brug din fritid på at blive endnu dygtigere og på den mest naturlige vis skal du tage et fagligt relateret emne op til frokost - evt. inddrage hende, så evt. huller i hendes viden afsløres. Gør det naturligt og modent - det skulle være nemt nok, du er vel glad for dit job? Det vil drive hende til vanvid. Små svedperler vil pible frem på overlæben....
Held og lykke med det!
Goddag selv, breddegrad
Hvis det i virkeligheden bare var en diskussion om forskellige typer mennesker du ønskede, var det vel ikke nødvendigt at nedgøre din kollega så groft ? Du kunne fx. have nøjes med at beskrive dine egne kvaliteter, som du jo åbenbart finder bedre end den omtalte kollegas.
Mht. hvem af os som har den livligste fantasi, må jeg vist overlade dig 1. pladsen, for alt det negative du tillægger din kollega, er jo udelukkende din fortolkning af hendes væremåde ! Du kan have ret og du kan tage fejl, men ligegyldigt hvad, så fremmer man sjældent sin egen karriere ved at trashe sine kolleger !
Og når du stiller spørgsmålet " har jeg bare har ondt i røven? ", så får du altså min ærlige mening
Breddegraden:Hvad stiller jeg op med hende? Hende, der konstant virker som om hun har et stort behov for at være dygtig.... Har jeg bare ondt i røven?!?
Har jeg bare ondt i røven?!?
Og hva' så, hvis du har ondt i røven? Sådan har jeg det osse... og hva' så? Sådan er det bare. Det er der jo ikke noget forkert i! Det har nogle konsekvenser, yes, men der er intet ulovligt i det! At acceptere dig selv og dit mørke gør det nemmere at bære. Og så kan du med tiden ændre din væremåde, incl. blive mere udadvendt - men kun hvis du har lyst!
Breddegraden:Den slags typer får jo ofte os andre til at fremstå knap så skarpe :) Men hun er jo også usikker, vil jeg mene - åh, jeg svor at jeg aldrig gad hoppe med på konkurrence vognen, men har efterhånden indset, at enten hopper man på eller også bliver man smidt af... Hvordan skal man brænde igennem med sådan én ved bordet? Tage kampen op? Køre mit eget løb med fare for at de andre finder mig for tilbageholdende...? Hvad har I af erfaringer? Holdninger...
Kør dit eget løb - ALTID! Er du dum, så er du dum. Og hva' så? Hader du de andre, så HAD dem! Det er der ikke noget forkert i. Det har nogle konsekvenser, bevares, og dem må du så tage med, men der er intet forkert i det.
Måske husker du sangen "Susanne, jeg hader, Susanne og hendes forbandede succes!" Jeg er osse en af dem, der hader hende. Og hva' så? Jeg generer hende jo ikke... Bevares, skulle hun dukke op og banke på, så knalder jeg døren i. Det er jeg da kold overfor! Hah!
Susanne: Du får ret, jeg får fred!
Jeg tror bare jeg kører mit helt eget løb ;) Fuck hende - måske jeg endda påpeger det over for hende. Det kunne blive interessant... I øvrigt kan de andre vel se mine kvaliteter, præcis de samme kvaliteter, som jeg plejer at få positiv feedback på. Man skal sgu stole på sig selv.
Det er godt nok at være mere grounded i et tiltagende forjaget og overfladisk samfund... Tror at mange føler sig utilpas ift. introverte, for hvad "tænker" vi dog - det er jo i princippet ikke MIT problem :) der var én der engang sagde til mig, at problemet var al "det usagte" hvilket usagte spørger jeg bare? Hun måtte da bare videre, jeg taler når det er relevant... hvilket kan være nok så virkningsfuldt, da det nogle gange får de meget talenes kommentarer til at falde lidt til jorden, afhængig af hvor skarp man er, naturligvis :)
Nå jeg er i hvert fald mere optimistisk :)
God weekend.
Breddegrad, du kræver selv at få lov til at være som du nu engang er, hvilket jeg faktisk støtter helhjertet, men samme luksus tillader du åbenbart ikke din kollega at have, for så er hun falsk i dine øjne.
Hvis dine svar til mig, er eksempler på hvordan du ser på mennesker med en anden opfattelse end din, så er du jo en ren perle at have i sin omgangskreds! Tænk at få lov til at omgås en så intelligent person, at alt hvad hun siger er relevant. Dine andre kolleger må jo være ellevilde med dig, for ellers er der selvfølgelig også noget galt med dem !
Og Grisen, så vidt jeg husker handler sangen " Jeg hader Susanne" om misundelse, og i min optik, er det kun små mennesker som er misundelige på andres succes. Så når du nu selv indrømmer også at "hade Susanne", er du, i mine øjne, så lille, at du sikkert må købe dit tøj i børneafdelingen!