Hej,jeg er en single kvinde på den anden side af de 35 år, som inderligt ønsker mig et barn.Det har altid været min store drøm at få en familie, men jeg har simpelhen ikke fundet manden og min tid er ved at løbe ud.Så jeg har overvejet at få et barn alene. Ikke sagt at drømmen om familien og manden derved er opgivet, men manden kan jeg trods alt finde hele livet, men barnet der har jeg kun få år tilbage.
Er der nogen der har stået i samme situation eller kender nogen der har?Nogen der har erfaringer eller gode råd til at skulle få et barn uden partner?
Tak for feedbacken Tornerose
Samfundets "orden" gør det muligt for dig at du "bare" kan gå en tur i byen og finde en tilfældig eller få fra en donor. Men...det betyder ikke at det er det bedste du kan gøre for et barn. Det langt bedste for et barn er at have både en mor og far, og af mange årsager - herunder både barnets selvtillid, indlæringsevner, evner til at fungere sammen med andre etc.
Ingen mand er perfekt...for den perfekte mand findes ikke - på samme måde som den perfekte kvinde heller ikke findes. Mit råd til dig (som du naturligvis selv må bestemme om du vil tage til dig), er: hvis du ikke kan finde den perfekte (eller tilnærmelsesvis OK) mand hvor du søger nu...så søg et andet sted? Og hvis de ting du hidtil har søgt efter ikke har bragt dig i nærheden af en potentiel god far...så søg efter andre ting?
At få et barn, alene for at have et barn, er egoisme.
Hej Klaus,
Tak for din feedback. Nu har jeg ikke tænkt mig at gå i byen og få et tilfældigt knald, men at gøre brug af en sædbank.
Det er da rigtigt at man helst skal være 2, men livet er nu en gang ikke sådan indrettet at man altid er så heldig at møde en. For jer mænd er det lidt lettere da I kan blive ved med at få børn, men for os kvinder er der altså et stop.
Jeg brugte 6 år med min eks som så meddelte at han ikke gad børn alligevel. Det var skønne 6 år og jeg fortryder dem ikke, jeg ønskede bare mere end det at være 2. Det sidste 1½ år har det så ikke rigtig lykkedes mig at finde noget rigtigt holdbart. Og jeg har søgt på nettet, i fitness klubben, på jobbet, i supermarkedet ect. så det er ikke det jeg ikke har været derude.
Egoistisk at få barn alene? Måske men er det ikke altid en egoistisk holdning at få barn om man er 1 eller 2?
Umiddelbart synes jeg det er mere galt at få barn med en mand ,hvor man allerede inden man er gravid ved at dette nok ikke holder lang tid, end at få en donor med en donor som ved at han har børn løbende rundt ude i verden.
Er du så heldig at have fundet den rette til dine børn? Det er bare skønt og dejligt for dig, men igen vi er ikke alle lige heldige.
Tornerose
Hej Tonerose.
Jeg står selv i lignende situration, jeg er 37 og skal igennem fertilitets behandling da jeg ikke har mine æggeledere længere.
Havde nogle fantastiske år med min ex, men det faktum at vi ikke kunne blive gravide sled på forholdet og resulterede i at vi til slut valgte at gå hver vores vej.
Jeg har brugt det sidste år på at granske mig selv og flytte lidt rundt på billedet af den lykkelige familie med far, mor og børn. Det har ikke været et let proces, men jeg er samtidig kommet frem til at fordi mit forhold ikke holdt, behøver jeg ikke selv opgive håbet, så jeg forventer at gå igang til Juni.
Når man som jeg skal igennem fertilitets behandling, er det desværre kun muligt med en sæddoner, idet jeg man ellers skal kunne dokumenterer at man har levet som "mand og kone" i min. 2 år.
Hov....det skulle ikke lyde som om jeg "DESVÆRRE" kun kan modtage donorsæd, jeg er SUPER glad for den mulighed.
Hej Fertilitet,
Det lyder da skønt og jeg håber virkelig det lykkedes for dig.
Har du gjort dig overvejelser pm du vil have en anonym eller åben donor og om du vil købe sæd via klinikken - er det så ikke altid anonym?
Eller via en sædbank, så du får mange flere informationer om donoren?
VH Tornerose
Hej.... jeg er i samme situation som dig, men har vist ikke nogen nye gode råd, da jeg kan se at du allerede ved (mindst) lige så meget som mig:o) Derfor skriver jeg bare for at vise min støtte---jeg er selv i processen med at beslutte hvad jeg ender med at gøre, men kunne godt tænke mig at få et barn alene... Jeg synes det er helt fint at være alene forælder, der er jo mange der bliver det alligevel, når parforholdet ikke holder til at få børn.
Jeg har en veninde som lige har fået barn alene, fordi hun var blevet gravid med én der smuttede så snart hun blev gravid. Jeg ved at det har været hårdt, men sådan blev det altså bare, og nu er hun jo glad og klarer sig fint. Det blev så bare ikke til drømmen om kernefamilien, men det kan vel være man kan blive glad og tilfreds på sin egen måde. Og så tror jeg bare at manden nok skal dukke op på et eller andet tidspunkt; det kunne bare være rart at slippe for presset ved, at man er nødt til at have en mand til "projekt barn-inden-det-er for-sent". Det som Klaus skriver er da noget værre pjat! Og tænk hvis du bare gik ud og var sammen med én eller anden fremmed, som om at man så bare var sikker på at blive gravid af det! Tænk, hvor mange gange man ville være nødt til at være sammen med en eller anden idiot indtil det lykkedes...nej, nej, nej...håber virkelig for dig at det lykkes med noget kunstig insemination, og at du får en skøn baby:-)
Jeg blev af en god kvindelig ven gjort opmærksom på at der her på Østrogen var flere kvinder der overvejde at blive alenemødre. Jeg er meget interesseret i at blive far gerne snarest muligt.
Hej,
Tak for tilbuddet, men enten skal jeg have en mand eller en donor ingen mellemvej
Vi bliver jo lige præcis ikke alene mødre, hvis der er en kendt far. Du vil sikkert også se dit barn så. I hvert fald er det en stor risiko at løbe..
Ja, ligeså fantastisk er det, at du kan dumpe mange flere af udgifterne til skatteyderne når du ikke kan finde en far til dit barn?
Hvorfor kan du egentlig ikke bare se i øjnene, at du har tabt på scoremarkedet?
Jeg er sgu træt af at se på kvindernes egoistiske opførsel i velfærdsstaten. Hvorfor er det, at vi andre skal rende rundt og betale for alle de taber-kvinder vi efterhånden har fået skabt her i landet, som af alle mulige grunde ikke evner at vinde de mænd, som de gerne vil have børn med? Nu skal vi så til at poste penge i kvindernes faderløse Frankenstein-unger (ja, det er dét jeg associerer reagensglas-børn med), som alle disse taber-kvinder selvfølgelig vil have lavet, når kollektivets mænd betaler for det.
Hvorfor kræver vi ikke at få lov til, at bruge pengene på vores egne børn, i stedet for sådan en omgang fortabt fis?
Jeg føler ikke jeg har tabt på scoremarkedet, der er mange ikke en mand der er egnet til far på markedet.
Du skal skam ikke betale til mit barn. Jeg tjener fint med penge, tror faktisk jeg har for høj løn til at få tilsked som de fleste enlige ellers kan få, så slap du bare af....
Økonomien er ikke noget problem
Men hvis du selv har børn, hvorfor bliver du så så sur over at der er nogen der ikke kan finde en egnet forældre og derfor vil have barnet det alene?
Det plejer normalt kun at være single mænd der er desperate efter at få børn, der reagere surt på kvinder der vælger at blive enlige mødre.
Ups.. et par fejl...
Første linje: mange = bare
4. linje: tilsked = tilskud
tornerose:Jeg føler ikke jeg har tabt på scoremarkedet, der er mange ikke en mand der er egnet til far på markedet.
Selvfølgelig har du det. At du så sidder og trøster dig med et selvbedrag om, at der ikke findes egnede mænd, er jo bare en kvindes sædvanlige trøst til sig selv. Jeg havde nu heller ikke forventet andre svar, fordi de er jo altid de samme.
tornerose:Økonomien er ikke noget problem
Det er da fuldstændigt underordnet. Du kommer selvfølgelig til at benytte dig af adskillige velfærdsydelser på linie med alle andre.
tornerose:Men hvis du selv har børn, hvorfor bliver du så så sur over at der er nogen der ikke kan finde en egnet forældre og derfor vil have barnet det alene?
Fordi jeg selv er opvokset hos en enlig mor og kender alt til det "hul" der opstår hos mange børns identitet, når deres fædre af den ene eller anden grund ikke er til stede.
Det ville i den forbindelse være komplet ironisk hvis du får en dreng. Du vile dermed fortælle ham allerede fra fødslen af, at han egentlig er komplet overflødig i forhold til kvinder ("mor fik dig jo gennem en sædbank, ikke sandt min overflødige søn?"), undtaget lige i forhold til at styrke mors identitet som mor. Og så måske overtage de mandlige forpligtelser, som taber-mor desværre ikke kunne vinde hos en voksen modspiller selv.
Tja.. kald du det hvad du vil, men jeg har nu aldrig savnet en kæreste. jeg har været i parforhold det meste af mit liv siden jeg var 16 år, så det kan være det er det der gør udslaget.
Det er fuldstændig rigtig at mit barn vil komme til at benytte sig at adskellige vælfærdsydelser, men jeg betaler altså også skat som dig, og min topskat kan da godt bruges på jeg får barn alene.
Hvem siger jeg er enlig resten af livet?
Jeg har jo som tidligere sagt sjældent været alene særlig længe af gangen, men jeg har bare ikke kendt en jeg ville have til far til mit barn.
Mit barn får masser af mandlig omgang. 2 af min bedste venner er mænd - der føler de er for gamle til at sætte børn i verden 45 og 47 år, men de vil elsker at have et lille barn så tæt på dem. Og hvis jeg vælger en åben donor kan barnet jo vælge at møde donoren når det bliver 18 år.
En dreng/mand er aldrig overflødig, men hvis du mener at det eneste vi kvinder skal bruge en mand til er til at få børn, så er det da dig der er helt gal på den.
Jeg vil skam helst ikke leve et liv uden en mand - og kan næppe forstille mig jeg kommer til det, fordi jeg ikke finder en egnet mand til far, er ikke ens betydende med at han ikke er egnet til alle livets andre facetter og hvor han er mere brugbar, ønsket og til gavn
Fordi din mor måske ikke har været god til at have dig alene, er ikke ens betydning at alle andre kvinder hellere ikke vil blive gode til det. Og igen der er jo igen garanti for man er alene særlig længe. Det kan jo trods alt være der er en "far" i mit liv når barnet bliver født, som så bare ikke er biologisk far, men der er så mange børn i dagens Danmark uden sin biologiske far eller mor, så det blive næppe et problem.
tornerose:Det er fuldstændig rigtig at mit barn vil komme til at benytte sig at adskellige vælfærdsydelser, men jeg betaler altså også skat som dig, og min topskat kan da godt bruges på jeg får barn alene.
At du betaler topskat er sagen fuldstændigt underordnet. Som om det skulle give dig en ret til, at trække på alle andres. Men lad os glemme det økonmiske aspekt af det øjeblik, selvom det er provokerende nok i sig selv, at du har tænkt dig at overlade de forpligtelser, som barnets far burde have, til velfærdsstaten.
Hvad der lamslår mifg langt mere, er den fuldstændigt ligegyldige indstilling overfar de enorme gevinster børn generelt får ud af, at have et tæt og nært forhold til deres fædre. Og her tror du så, at hvis han bare ser en mandlig pædagog eller et par af dine mandlige venner en gang imellem, at så er sagen bøf. Er det komplet umuligt for dig at sætte dig ind i, at børn gerne vil have en faderkærlighed, som de umuligt kan få hos en eller anden forbipasserende ven eller pædagog ? Jeg er nemlig sikker på, at mange kvinder tænker på fædrenes betydning, lidt som om de var en Playstation. Op i røven med hvilken Playstation de har, bare de har en Playstation, ikke sandt? Den indstilling er intet mindre end grotesk.
Bagefter skriver du så, at så kan du finde en stedfar senere i livet. Go'dav do. Stuationen er jo stort set den samme, fordi stedfædre knytter generelt ikke lige så stærke bånd til andres børn, som de gør til deres egne, og det er indlysende hvorfor.
Stedfædre er også langt mere tilbøjelige til, at miste kontakten fuldstændigt til deres pap-børn, hvis forholdet til moren går i stykker, end biologiske fædre er. Igen; det er jo soleklart hvorfor. Folk vil selvfølgelig gå det afgørende stykke længere for deres egne børn, end de vil for andres, fordi kærligheden til dem generelt er så meget større.