Ven som sæddonor...godt/skidt?

Hej

Jeg er en kvinde på 34. Jeg ønsker brændende et barn,  men har desværre ikke manden, der kan gi mig et. Jeg har overvejet flere forskellige muligheder, men syntes ikke rigtig jeg kan forenes med tanken om at mit barn skal vokse op, uden en far inde i billedet....hvis man fx vælger en ukendt sæddonore.

Jeg har en god kammerat som meget gerne vil have et barn, men som mig, er single.( Og nej, vi ville ikke fungere som kærester...;o)) Men vi har diskuteret mulighederne for at vi fik et barn sammen. Han er en god fyr, og jeg er sikker på han vil være en god far, så har egentlig ikke så mange betænkligheder. Men det er selvfølgelig en stor beslutning, og der er sikkert mange overvejelser der ville være fornuftige at tænke godt igennem.

Hvad mener I? Hvad bør jeg overveje? Har du/I evt selv nogle erfaringer i at få barn med en ven/veninde?

Knus Louise

At smække håret op til narrestreger, lave sexede Normal 0 7.8 磅 0 2 false false false MicrosoftInternetExplorer4 coach katteøjne og male munden rød er det nye hit på skønhedsfronten. De vigtigste produkter til det perfekte ladylike look er en flydende sort eyeliner og en knald rød læbestift.

Det gav ikke meget mening....går ud fra det var en fejl.

Hej Louise, det lyder som en god ide men der er faktisk mange aspekter som du skal overveje, feks hvad med forældremyndighed, hvem laver hvad med barnet og hvor bor barnet senere, økonomi og og og....den bliver svær !

Hvordan kan det være du ikke kan finde prinsen i dit liv, for enhver dejlig kvinde kan finde den rigtige hvis der er et ønske for at han bare skal findes...han er derude og venter....

“

men har desværre ikke manden, der kan gi mig et.”

Er det muligt at du ikke er moden nok, i forhold til det ansvar det er at bringe et nyt menneske til verden?

Hvad mener du dog med ”kan gi mig et”?

Hej Sona

Ja, hvorfor kan jeg ikke finde prinsen?....;o) Håber og tror da også at han findes, men hvornår han dukker op, er jo ikke til at sige, det kan ta måneder eller år... Rent biologisk kan jeg ikke vente ret mange år på at få et barn, desværre. Så derfor overvejer man naturligvis andre muligheder.

Min ven og jeg har diskuteret tingene frem og tilbage, og har styr på de fleste ting, så som forældremyndighed, samkvem osv. Men måske der er ting jeg overser...så nævn endelig ting du/I kunne komme i tanke om...;o)..

Kh Louise

Hej Fremefter

Kan ikke lade være med at føle mig en smule provokeret af  dit svar, men du har selvfølgelig ret til din mening. Først, hvad jeg mener med at "gi mig et"... Som de fleste vist er klar over, så skal der en mand til, for at lave et barn,så det er det jeg mener.

Om jeg kan finde en mand at "elske" , er egentlig sagen uvedkommende, for selvfølgelig kan jeg det, jeg har bare ikke fundet HAM endnu. Og nu er det bare sådan at jeg ikke har alt for mange år at gøre godt med, så barnet må komme før manden. Jeg er absolut klart til at yde den omsorg der skal til, for at opfostre et sundt og velfungerende barn.

Det er da en værre gang vås, at man ikke kan være mor, hvis ikke der er en far??..hvor kommer den fra? Desuden vil mit barn have både en mor og en far, vi bor bare ikke sammen. Og vi vil barnet lige meget, desuden vil det være et ønskebarn ud over alle grænser. Så kærlighed og omsorg vil det ikke komme til at mangle.

Tror mange skilsmissebørn, eller børn der har mistet deres far ved dødsfald, ville blive temli stødt over din konklussion, at de ikke kan leve et godt og frit liv, uden identitet.

Louise

Louise:

Jeg kan godt forstå du føler uret tikker hurtigt derud af og at det virker til at være en umiddelbar god ide at få din gode ven til at være "donor". Jeg kan egentlig godt forstå din tankegang omkring det at det kunne være bedst for barnet.

Jeg synes det er svært.. meget svært. Der er ingen tvivl om at ufattelig mange ting her i livet jo bare går det udaf uden de store sværdslag... men det er sjældent børneopdragelse, forhold mv. der er så heldige at slippe. Og så kan man være nok så gode venner;) Fakta er at det er det udefrakommende som kan ryste det hele. En ny kæreste til en af jer, flytninger i forbindelse med arbejde osv osv. I vil stå i alle de samme situationer som skilsmisse forældre gør i en eller anden grad - fordi I har barnet tilfælles.

Har du prøvet at søge info om det.. jeg mener steder hvor andre har været i samme situation som du? Hvad med at tjekke nogle fertilitetsklinikker og høre om deres erfaring med den problemstilling du beskriver? Måske nogle debat forum om barnløshed? - Der kan jo sagtens være noget der lige passer på din situation.

Jeg håber det bedste for dig og den beslutning du ender med at tage. Alene eller samme med en anden

Pytte

Jeg synes faktisk, at det  er både modent og ansvarligt at vælge en ven som far, frem for en fremmed donor.

Er selv vokset op (næsten) uden kontakt til min far, som desværre nåede at dø før jeg nåede at kende ham, alligevel betyder det noget, at jeg nu ved, hvem han var, og så har jeg 3 halvsøskende. Det ville være underligt tomt bare at mangel viden om halvdelen af sit biologiske ophav.

Jeg kan da også godt undre mig lidt over, at så mange kvinder i 30'erne ikke kan finde en kæreste at få børn med, omvendt er det et eller andet sted en logisk nok konsekvens af at være blevet opdraget til at tænke uddannelse og karriere først, og så i øvrigt ikke finde sig i NOGET fra nogen. :) Og ja, efter at være vokset op alene med en mor med MANGE problemer, kan jeg godt blive lidt bange for tendensen, fordi jeg ikke tror det er sundt for et barn at være en forælders eneste fokuspunkt på den måde.

Men skal det være, så synes jeg altså det lyder glimrende, go for it! Det vil også betyde noget for barnet at være ønsket, og ikke bare et uheld, som så mange af os!

Vh. Coraline

Jeg er helt enig med "Fremefter" - de som ikke kan finde en passende mand, vil heller ikke kunne opdrage et barn. Som oftest er der enten totalt urealistiske krav bag, eller også er kvinden så meget ved siden af alle andre i sind, så det er sørgeligt.

At anvende en ven er den korteste vej til problemer. Han VIL, på et tidspunkt, begynde at sætte krav. Og barnet VIL få komplekser hvis han IKKE gør.

At anvende en fremmed er lige så dårlig en ide som en anonym donor.

Jeg synes istedet du skal få nogle af dine bedste venner med til en psykiater, og fortælle om dine problemer. Husk at uanset hvad de fortæller (som du ikke bryder dig om at høre), så er det ud fra at ville dit bedste. Og har du ingen venner som er gode nok til dette...har du allerede svaret på hvorfor du ikke kan finde en mand. Blandt kvinder er der en uskrevet regel om at "accepterer/godkender du mine skøre indfald, accepterer/godkender jeg også dine, hvorfor mange kvindes bekræften af hinanden er til mere skade end gavn.

Hvis du virkelig vil kende til dine negative sider, så spørg de der ikke kan lide dig. Det gælder for ALLE at uanset hvad ens fjender siger, så er der ingen af dem der tager 100% fejl.

Til Coraline: mange kvinder har været på diskotek/bar/whatever, hvor de møder en masse mænd der lukker en masse l*rt ud om alle de gode ting de fortjener og de ting som de vil gøre for dem. Stort set alle lyver, men mange kvinder får dér en urealistisk idé om at manden er et "skaffedyr og en tjener til resten af livet". Af en eller anden grund (advarsel - her er sarkasme) kan de dog ikke finde en mand som fortsætter med at bekræfte dem i netop dette, og derfor siger de så at "de ikke kan finde en ordenlig mand". Enkelte finder faktisk en mand, som i en årrække lader til at gå med på den, men de selvsamme mænd har år senere brug for viagra etc., da de føler at noget er vandvittigt forkert, uden at kunne / turde sætte ord på hvor.

Det vigtigste i enhver opdragelse er ikke at vide hvad der er rigtigt eller forkert, men at lære at komme frem til et kompromis - hvor begge parter er tilfredse. De steder hvor der kun er én forælder (eller hvor der er stor uligevægt i hvem der beslutter tingene) læres det ikke, og så har du en person som en dag vil være del af et skilsmissepar.

ER DYBT UENIG med dem der "skyder" på dig fordi du stadig ikke har fundet MR RIGHT jeg er en mand på 44 der har samme problem (bare modsat vej rundt) ikke kan finde en kvinde at få barnet med at jeg hele livet (både på diverse datingsider og ude IRL) løber fra NEJ til NEJ (med--i de tilfælde hvor der følger en begrundelse--en grim ansigtsudstråling) ikke kun når det gælder KÆRESTE men også når det KUN gælder venner det pta alle de mange bekendskaber jeg (kva--for en dels vedkommende som surogat for de manglende venner--mine mange aktiviteter) DRUKNER I roser mig til skyerne som sød rar (k)ÆRLIGT omsorgsfuld og intiligent med et stort potientiale osv så kniber det med at få vekslet disse bekendskaber (dvs nogen man kun ser der hvor fra man kender hinaden) til venner (dvs nogen man ser privat) og/eller en kæreste og jeg har gennem tiden for (uden held og anden besked end at de beundre jeg kan klare den ensomhed) at få en forklaring på hvad jeg gør galt siden jeg bare ikke kan finde venner og/eller en KÆRESTE frekeventeret UTROLIG mange kloge mænd og koner i form af alskens psykologer psykister (kun samtaleterepi) og terepeuter (med eneste resultat at de er ved at falde ned af stolen af grin når de høre den med ansigtsudstrålingen)

DET (at komme med ALLE mere og/eller mindre kloge/gode givet velmente MEN UBRUGELIGE råd) var det JOBs venner (jvf JOBs bog i BIBELEN) gjorde da GUD og DJÆVLEN indgik et vædemål om hvorvidt JOB (der var en af de mennesker der har været tættest på GUD) hvis djævlen fik lov at tage ALT fra JOB undtaget hans liv og hans kone TILSIDST sidder JOB kun iført sæk og aske syg fattig forarmet medens alskens (givet velmenenden) folk (inklusiv jobs kone) kommer og siger det er fordi JOB har været støre SYNDER end andre og han skal droppe GUD (som måske selt ikke er til) MEN JOB holder stand og siger GUD er til og jeg har ikke været støre SYNDER til sidst ÅBENBARE GUD sig for JOB og fortæller ham sandheden og giver ham 10 fold tilbage DET vædemål indgår GUD med djævlen AF 2 GRUNDE : FOR DET 1.for at djævlen skal have lov at afsløre sit sande væsen over for de tvivlende blandt de engle der blev hos GUD da ærkeenglen lucifer gjorde oprør mod GUD og blev styrtet ud af himelen (dvs stedet i universet hvor GUD bor) og blev til djævlen og tog 1/3 af englene med sig som blev til onde ånder og dæmoner FOR DET 2.for at vi mennesker (når vi udsættes for nød) skal søge GUD