Kære allesammen.
Jeg har et problem, med kvinder. Problemet er ikke at jeg ikke får opmærksomhed fra det modsatte køn, snarere tværtimod. Der er temmelig mange piger der går og kigger efter mig lige for tiden er der fire, der gør det mere eller mindre fast. Det er som om de alle har et stort skilt hængende over hovedet, hvor der klart og tydeligt står. JEG FORVENTER AT DU GÅR OP TIL MIG OG LÆGGER AN PÅ MIG. OKAY FISTER? Det giver mig myrekryb langt op og ned ad ryggen og kan simpelthen ikke få mig selv til at tage kontakt til sådan en, når de har alle de forventninger. Jeg har ikke noget problem med at tage kontakt til en pige, men det her er bare for meget. Jeg vil gerne have en kæreste, men det her føles som om, der er nogen, der har givet mig snoren til en herreløs hund og sagt den skal du ha´. Så sidder jeg ellers tilbage og tænker at den har jeg da vist ikke bestilt. Desuden syntes jeg selv, det er ret kikset at der er så mange af de piger, der kigger efter mig og som åbenlyst prøver at flirte med mig, ved jeg ikke engang, hvad hedder. Jeg syntes det er meget mærkeligt at man kan forelske sig i et andet menneske uden at man ved hvad vedkommende hedder. Jeg syntes bare at alle de her forventninger fra deres side giver en barriere imellem hende og mig, der gør at det aldrig bliver til noget, for jeg har bestemt ikke lyst til at involvere mig med alle de forventninger. Jeg har aldrig været den type, der fik 10 nye venner på en aften snarere tværtimod. Jeg er nok mere den mystiske type, som meget få kender godt.
Jeg håber i kan komme med et godt indspark, for jeg vil egentlig gerne have en kæreste, bare ikke på den her måde. Så hellere leve alene.
Hilsen
lokomotivføreren
dunlop:Jeg har aldrig været den type, der fik 10 nye venner på en aften snarere tværtimod.
Jeg er da ked af at du kan få 10 nye fjender på en aften
Jeg forstår simpelthen ikke dit problem - INGEN forlanger jo du skal gøre noget som helst med disse elskovssyge kvinder, hvis du ikke selv vil !
Men det kunne da være interessant at høre hvordan DU SELV gør en kvinde opmærksom på du er interesseret i hende, og hvordan kan du vide at HUN ikke også føler DU har forventninger til HENDE ?
Det er altså meget almindeligt i mand-kvinde problematikken, at man, med forskellige, små tegn, giver den udvalgte besked om at man ikke er helt utilnærmelig. Det betyder bestemt IKKE at man absolut skal indgå et fast forhold, men bare at man synes han/hun ser sympatisk ud, og godt kunne tænke sig at lære vedkommende bedre at kende!
Vh. Joy
Joy: dunlop:Jeg har aldrig været den type, der fik 10 nye venner på en aften snarere tværtimod. Jeg er da ked af at du kan få 10 nye fjender på en aften
Ja det var vist en dum formulering... Skal nok forstås på den måde at jeg er en temmelig stilfærdig fyr og nok væsentlig mere end de fleste.
Problemet er især en af dem. Hun sidder bagved en skranke, som jeg skal forbi en gang om ugen. Jeg er næsten bange for at stoppe op, da jeg tror jeg både har fået rækkehus og fem børn inden jeg er kommet forbi. Jeg kan ikke se at jeg på nogen måde skulle have lagt op til noget som helst, Engang gik jeg i mine egne tanker og fik ikke lige sagt hej til hende, da jeg gik forbi, med det resultat, at hun begyndte at stortude... Et eller andet sted har du selvfølgelig ret i at dybest set er det faktisk ikke mit problem. Jeg sidder bare tilbage og føler mig, som en kold og kynisk person.
Synd at du ikke er kvinde, for så ville du være vant til at måtte afvise tilnærmelser fra " hanhunde" uden at få dårlig samvittighed - man har jo ikke selv bedt om tilnærmelserne !
I stedet for at føle dig kold og kynisk, så skulle du hellere glæde dig over at du åbenbart er en mand som tiltrækker kvinder.
Dog tror jeg ikke din manglende hilsen på en person du kun ser 1 gang om ugen, var skyld i hendes aktuelle grådanfald ( med mindre du altså er helt uimodståelig), så du behøver nok ikke have dårlig samvittighed over den hændelse
Dunlop hvem siger at de har forventninger til dig ? Hvorfor tager du ikke lidt kontakt og ser hvad damer egentlig vil - er de kun nysgerrige eller vil de virkelig noget privat eller snarere bare snakke ?
Test hvad de vil fra dig !
armbånd, smykker, smykker online
Det er såmænd fordi. De kvinder her interesserer mig faktisk ikke særlig meget. De er alle nogen, jeg har meget svært ved at se mig selv sammen med. Dem jeg beskrev ovenover har jeg måske kigget over mod en enkelt eller to gange. Så er de gået i selvsving. Det er nærmest som at starte en lavine. En lille sten og så kører læsset ellers.
Den værste er hende jeg har beskrevet ovenover og det er nærmest, som om jeg bliver overfaldet når jeg ser hende. Hun virker meget dominerende og omklamrende og mig bekendt skal man altså være to til en tango. Jeg har altså ikke lyst til at blive kørt over på den måde. Det er simpelthen bare for meget. En desperat kvinde er lige så uinteressant, som en desperat mand.
Men hvad gør du når der kommer en vejtrommel imod dig, med sin egen dagsorden, der lige har glemt at spørge dig først? Så har jeg altså ikke megen lyst til at vade op og teste, hvad de vil mig. Hvis de kan finde ud af at stå og savle, så må de da selv komme frem og fortælle hvad de vil med mig. Jeg er altså ikke en hund, man kan kalde på efter behov.
Mit problem er egentlig bare at jeg har det lidt skidt med at have fået startet en sådan lavine, især med hende jeg har nævnt ovenfor. Nu har hun gloet efter mig i et helt år og jeg er ved at have fået nok.
Kære dunlop
Jeg bliver desværre mere og mere overbevist om at dit liv trænger til et realitet-tjek
Men skulle du have ret omkring disse kærlighedshungrende kvinder, så må du til at gå med en papirspose over hovedet, for vi kan jo ikke have at du får alle mulige kvinder til at savle af længsel efter dig.
Hej Stakkel?
Kender de 3 hinanden?
Fordi ......Vi var engang 2 piger, der var i byen med ca. 10 mandlige kollegeger for en del år siden. Og vi fik kvalme af alle deres kommentarer til de andre kvinder i rummet: deres bryster, mås, udseende og den slags kommentarer, som nu kun mænd i flok kan gejle hinanden op til.
Der aftalte Vibeke og undertegnede så lige at opføre os på samme måde overfor nogle af fyrene (altsp ikke dem vi kendte, men et par tilfældige fyre i baren). "sikke en lækker røv, han har" ... "han kan sq nok holde længe", "nej, den frisure der - den er da lidt fimset" og det der var værre. Og de 10 kolleger var ved at skamme sig ned i skoene over os, for vi var jo ligeså højlydte som de selv var for lidt siden. Ha hahaha - udover at det ikke var specielt høfligt overfor de 2-3 mænd "det gik ud over", så var det en total sjov oplevelse, at de vores kollegers reaktion. Og jeg tror de fattede, hvor pinlige de selv havde været lige før ....
Men .... ellers gir jeg Joy ret .... Jeg kan ikke forestille mig at du er så lækker, at 3-4 tøser savler når du går forbi, eller tuder fordi du ikke hilser ... måske hvis I er 15??
Så spørg da konen .... hvorfor kigger du hele tiden, ligner jeg een du kender, eller il du mig noget? Sværere er det vel heller ikke !!! Især når du IKKE er interesseret .....
MetteS
Der findes ingen retfærdighed i livet, så lad være med at bruge det som en sovepude for fremtiden - Livet er heller ikke retfærdigt - og vi får heller ikke alle den løn, vi fortjener ... og det er nogle af os ret glade for :-)
Hej.
Jeg kan ikke rigtig se hvor din historie hører hjemme i denne sammenhæng. Kvinder må hjertens gerne overbeglo eller kommentere min bagdel, hår på ryggen eller hvad de nu ellers kunne finde interessant.
Mit problem var at jeg syntes det her er ved at kamme over og især med hende jeg har nævnt ovenfor var på et niveau, hvor jeg syntes det begyndte at blive mærkeligt. Jeg bryder mig ikke om at der står en kvinde og vil have min opmærksomhed og jeg ikke har lyst til at give hende den. Vi vil vel alle have en partner, vi kan se op til istedet for et eller andet der er kommet på slæb? Jeg vil ihvertfald og ikke en sølle karklud, som jeg nærmest er ved at have ondt af. Hvem jeg skal være sammen med skal jeg nok selv finde ud af. Det har jeg gjort de sidste 30 år og det skal jeg nok blive ved med indtil jeg skal puttes i en kiste og smides i jorden.
Derfor mit indlæg. Jeg har fået at vide længere oppe i tråden at det faktisk ikke er mit problem og at jeg skal betragte det, som en kompliment, så det vælger jeg at gøre. Dermed er mit problem løst og det er jeg ganske taknemmelig for.
Så mange tak til Joy.
Hej Dunlop
Det jeg mente var, at det kunne være at de 3 havde rottet sig sammen for at lave lidt anskuelsesundervisning til nogle andre i kredsen? For at vise hvor piss... irriterende og pinligt det er, når man glammer som en hund og savler ;-)) - og den man gær det overfor ikke har bedt om det på nogen måde.
Hvis IKKE det kan være tilfældet, ville jeg da måske en dag spørge hvad de har gang i - især når det nu ikke lader til at du er 15 somre ung.
0
Hej Lokomotivfører,
Du har da ret i, at det kan være irriterende at blive "overfaldet" af personer af det modsatte, eller samme køn for den sags skyld - som man ikke er interesseret i. Men kan du ikke bruge en lille nødløgn - og fortælle dem sådan en passant, at du altså skal hjem til din kæreste, som du i øvrigt er vildt forelsket i?
Og hvorfor mon du tiltrækker de kvinder, du ikke er interesseret i, og har svært ved at tiltrække dem, du ville passe bedre sammen med? Man ved sjældent selv, hvilke signaler man udsender, så måske skulle du starte der? Du skriver, at du er den "mystiske type" - og dén type har det med at tiltrække kvinder med en livlig fantasi, som de kan projicere alt muligt over på. Måske skulle du åbne lidt op og vise, hvad du egentlig er for en størrelse. Fortælle lidt om dine interesser, vise dit engagement i en situation lidt mere?
Du har fuldstændig ret. Jeg er nok en fyr med "falsk varedeklaration". Jeg er næsten 2 meter høj og muskuløs af bygning og går i træningscentret 2-3 gange om ugen. Det står bare i diametral modsætning til min personlighed. Jeg er en kæmpe nørd. Jeg hader at gå i byen. Der er alt for megen larm og mennesker at forholde sig til. Men der er nok nogen, der syntes at jeg kunne være en anden person end den jeg egentlig er.
Mit første indlæg skal dog nok ses i lyset af jeg så lidt rødt, da det blev skrevet. Det drejer sig faktisk kun om en pige. Jeg trængte nok bare til at lade sikkerhedsventilen blæse. Problemet var at der var en kvinde, der blev totalt skudt i mig og jeg kan overhovedet ikke fordrage hende. Hun minder mest af alt om en liderlig der står på et diskotek kl. 4 om morgen og ikke har scoret endnu. Dette fortalte jeg min storesøster, som gav mig det råd at jeg bare skulle give hende den kolde skulder, hvilket jeg gjorde. Det blev det kun værre af. Så begyndte hun at tiltrækkesig opmærksomhed fra andre fyre for at gøre mig til grin. Af og til stod hun også bagved sin skranke og tudede. En overgang begyndte jeg at få ondt af hende. Alt det her har stået på et helt år nu og jeg er simpelthen ved at have fået nok. Jeg aner ikke engang, hvad hun hedder og jeg har ikke lyst til at finde ud af det. Det er ikke en jeg har nogen form for respekt for. Alle de små¨tricks, hvor hun har prøvet at kræve min opmærksomhed, har egentlig bare gjort at jeg syntes hun er lidt af en tumpe. Jeg vil bare gerne have lov til at være i fred og på sigt finde mig en sød nørd, jeg har noget til fælles med.
Hvis de kvinder ikke interesser dig, hvorfor bruger du så tid på dem?Hvordan kender du deres forventninger?Hvem siger, at de bliver forelskede?
Den indre dialog kører da vist på højtryk omkring andres tanker, følelser og forventninger. Måske kunne det være en god ide for dig, at blive på "din egen banehalvdel" og så vurdere, hvilke piger du søger efter, hvilke forventninger du selv har, hvilke steder du tror du kan finde den pige du leder efter osv.
Held og lykke.