Kæreste med barn

har sådan brug for et godt råd: Jeg har en kæreste som jeg har kendt i de sidste 8 mdr. Han har en søn på 5, som får lov til at styre hans far OG mor. Hver gang drengen nærmest vifter med en lillefinger, så render de to efter hans vink.

Det der har gjort min frustration større, er her til aften, hvor kæresten var hos mig (vi bor ikke sammen endnu) og ex-konen ringede ham op, og sagde at drengen ville have en bamse, som lå hjemme hos min kæreste. Straks kører min kæreste de 30 km hjem, for at være der når ex'en og sønnen kommer efter den bamse!
Jeg tænkte bare: "What"? Jamen drengen er så stor, at han sagtens kan forstå at hvis den voksne siger at det ikke kan lade sig gøre, så er det sådan. Det sagde jeg til kæresten, og hans reaktion var: "Årh du er også så hård" (Jeg har selv 2 piger på 10 og 13) og jeg responderede med, at jeg ikke er spor hård, men bare en almindelig mor.

Hvad skal jeg gøre? Jeg orker slet ikke tanken om, at det nok kun er toppen af isbjerget. Jeg ved godt at det ofte er problematisk med dine og mine børn, for man er vel sjældent enige, men når man er SÅ milevidt fra hinanden, hvor HAN bliver styret af sønnen, og JEG står ved at jeg er den voksne, og det er MIG som bestemmer.

HJÆÆÆÆÆÆLP, jeg er efterhånden desperat, og på nippet til at miste modet, og det ønsker jeg jo ikke, for han er en dejlig kæreste, og sønnen er super dejlig (han kan jo heller ikke gøre for at han har et par forældre som ikke kan finde ud af at sætte grænser)

Ser frem til mange brugbare løsningsforslag og ideer :)

Jeg vil tro at hvis i sammen sidder jer ned og taler ud om dette for dig så forstyrende emne, så vil han nok kunne forstå at sådan kan det ikke fremover blive...og slet ikke hvis i flytter sammen og vil danne jeres egen familie. Hvis han ikke kan forstå det, ja så må jeg sige at han ikke er god nok for dig og der er mange andre ledige derude !

Hmmm ...

Jeg ville da spørge mig selv om jeg gad være kæreste med et menneske, hvis fokus er på sin "gamle familie"?   Skal han hoppe op af stolen, hver gang hans søn eller ex. vil et eller andet??  Jeg ville aldrig gide at blive "kun nummer 3 eller længere nede" på listen  ..... egoistisk, ja da - men sådan er jeg så.  Børnene må sq komme i 2. række her i livet.

Kan I ikke flytte langt væk, så man ikke bare lige smutter forbi? 

Synes ofte at weekend fædre/mødre åbenbart har dårlige samvittigheder over et eller andet, så de snot-forkæler deres yngel, mens den forælder (som opdrager dem i daglig´dagen) har meget mere styr på sagerne. 

Her ser det så ud til at moderen til den 5-årige spiller med - måske for at ødelægge jeres forhold?  Den slags er jo set før ....   Hvis var flyttet sammen, ville jeg tage tyren ved hornene og ringe til moderen og spørge hvad hun havde tænkt sig i fremtiden?  Og tage kampen .... 

MetteS (der aldrig har villet ha en kæreste med børn, hverken dine, mine eller vores)

Mænd har rummelighed for at tage ansvar i forhold til andre mænds børn

Kvinder forsørges af mænd - enten gennem staten, eller privat. Derfor duer det ikke, at kvindens mand bruger af hans ressourcer på børn han har med andre kvinder.

- der bliver taget af det hans nye kvinde skal bruge.

Selvfølgelig er det fint at han er en flejnert, der disponerer svagt - kører 30km med et stykke legetøj. Men det er energi hans nye kvinde skal bruge.

Find en mand der ikke endnu har børn - og selvfølgelig skal du føde ham børn - ellers spilder han hans tid hos dig.

Tak for svarene alle sammen. Thja, det viste sig så at det løste sig selv: Han dumpede mig i går, med den forklaring at han ikke alligevel er parat til et seriøst forhold!!!!!!

Jow jow, sådan kan man jo også stikke halen mellem benene, når der stilles krav.

Suk, måske det er bedst sådan, men synes sq det er en lam måde at "løse" problemer på. Han har vist brug for en kvinde der bare føjer ham og hans søn, og ikke selv har børn ;)
Skod er det alligevel, for han er jo en dejlig mand på fe fleste andre områder, men det skulle åbenbart ikke være sådan.

Det var synd for dig - men en mand, der ikke har rygrad til at sætte grænser over for sit barn, er alligevel så belastende at være sammen med, at du måske er bedre tjent uden ham.

Dog tror jeg, at du tager fejl, hvis du antager, at han vil have større held med kvinder, der ikke har børn - de har da måske netop ikke hverken tålmodighed til eller forståelse for, at manden ikke kan finde ud af at sige NEJ til barnet. Plus at ingen vel har lyst til at spille anden violin.

Der er må være noget dybt uromantisk over "vintage" mænd med børn. Hvis man altså drømmer om en familie, hvor alt er "a first" - første lille lejilghed sammen, første barn, den første bryllupsdag - så har han allerede haft alle sine "first" med en anden. Han har udlevet den drøm for længst, og så drømmen blive smadret af hverdagen. Til gengæld har han selvfølgelig erfaring fra første forhold og det kan man drage fordel af i mange sammenhænge.

Personligt ville jeg ikke have lyst til at møde en mand med børn - jeg vil ikke selv have børn, så der er ingen grund til at blive involveret i andres.

Jeg tror det var det bedste der kunne ske for dig, så lad dig ikke hænge men lev livet og du vil se at den rigtige mand (med eller uden børn) vil komme af sig selv....der er mange dejlige "rigtige" mænd i denne verden....held og lukke !