For noget tid siden kunne man i Berlingske læse om, hvordan kokain bliver mere og mere udbredt, ikke blot i jet-set miljøet, men blandt unge, advokater, læger, narkobetjente og kassedamerne. Kokainen er i alle samfundslag og bliver brugt i stor stil.
Hvad er det der sker, når det bliver nødvendigt for narkobetjenten at rulle en seddel og sniffe kokain før han kan tage på arbejde for at bekæmpe narko? Hvad sker der for kassedamen, der har brug for kokain for at kunne komme gennem dagen eller aftenen?
I vores omgangskreds har jeg aldrig hørt nogle tale om kokain, eller set nogle overhovedet nærme sig et behov for at tage det - men jeg kan måske se de tendenser der gør, at det kan føltes nødvendigt med kokainen for at klare presset.
Presset fra venner, partner, familie, kolleger, arbejdsplads, børn osv. - MEN, mest af alt presset fra sig selv. Er vi mon ved spørgsmålet om, hvorfor vi ikke har selvværd og selvtillid nok til, at vi tør være os selv, med de styrker og svagheder vi har?
Hvorfor skal det være nødvendigt at kunne præstere 120% for at være tilfreds med sig selv?
På baggrund af mine manglende erfaring med og kendskab til kokain og personer der benytter kokain, er min analyse af årsagen til det stigende forbrug måske ikke helt det endegyldige facit.... måske du kan bidrage med mere viden, eller fortællinger fra hverdagen?
hilsen Mette
Kokain har spredt sig igennem flere år. Medierne er måske først blevet opmærksomme på det nu – men stoffet har været i stigning igennem de sidste 5-6 år. En af årsagerne er, at prisen er faldet drastisk. Fra cirka 1000 kr. til 5-600 kr. pr. gram.
Jeg har aldrig taget stoffet for – at klare mig igennem stress, jag og karriere, kun som et socialt/party stof – men jeg tror så afgjort du har en pointe, nemlig at stoffet bliver brugt til, at klare presset fra omgivelserne, og måske især vores egne forventninger til hverdagen. Det gir et boost når det angår selvtilliden – og man kan præsterer ekstra. I dag er vi på hele tiden - og vores personlighed/karisma er ofte omdrejningspunktet, hvorfor kokain kan være et fristende alternativ til, at klare dagens udfordringer.
Vi lever i en særdeles egocentreret kultur hvor vores egen selvfortælling, er midtpunktet konstant, herunder det perfekte liv, den perfekte krop, det perfekte arbejde, osv. Det skaber et behov for stimulans og ekstra ”ydeevne” Bare se på alle de produkter som lover os ekstra energi, bedre velvære, stærkere potens, mere lyst, mere overskud, etc…
Jeg har oplevet alle slags mennesker, som tager det – lige fra direktøren, til superstudinen, sygeplejersken, it-manden - og party-løven. Det findes i alle lag i samfundet – og det er ikke så længe siden, at Ekstra bladet tog en test af toilet-brættet på toiletter i Folketinget – og konstaterede kokain 4 ud af 5 steder. Jeg har især været overrasket over hvor mange – ellers pæne, tjekket og karriereminded kvinder, som har en forkærlighed til kokain. Måske fordi vi stadigvæk lever med ideen om de pæne piger – og de slemme drenge.
Jeg har så fundet det lidt ”sexet” fordi jeg godt kan li – når kvinderne en gang imellem lader den pæne facade falde – og opfører sig lidt ufornuftig (bad girl). Dermed ikke sagt, at det skal blive til en livsstil – men kun for en kortere periode. (lidt ridser i facaden er sexet)
I mit eget miljø – som tæller flere samfundslag/faggrupper i alderen 25-35 år vil jeg skyde på, at cirka hver femte (20 %) har taget stoffet en eller flere gange – med en svag overvægt blandt mændene – om end kvinderne er godt med. 60/40
Årsagerne er som ofte, dels den fysiske rus, som ikke skal undervurderes, dels at det virker præstationsfremmende – både hvad angår job/studier – men også i forbindelse med personlige relationer/sociale lejligheder.
Jeg tror mange tager det i perioder, men stopper med tiden. Dels er det en halvdyr vane – trods prisfald – dels ved de fleste godt, at det ikke i længden er særlig befordrende for helbred og sind. Jeg anser dog ikke kokain for værende farligere (i moderate mængder) end alkohol og rygning.
Hvis du spørg i din omgangskreds om de har taget kokain – så vil 10 ud af 10 sikkert sige nej – men mon ikke der alligevel er en enkelt eller 3 derude.
.
Har ingen erfaringer med det - er lige blevet 50 (men det forhindrer ikke at man på åben gade på Vesterbro i Købehavn kan blive spurgt "coke?" af en forbipassende somalier ... så hvis man vil ha, så er det vist ligeså nemt som at købe et æble !
Da jeg er mod "der der i tiden liggende perfektionisme" og stritter imod alt hvad jeg kan, så føler jeg ikke noget pres for at være perfekt, og har dermed heller ikke behov for at stive mig af i den retning. Som der skrives om i en anden tråd, er selvfokuseringen pt til at brække sig over !
Jeg har altid haft en eller anden indbygget modstand mod stoffer at enhver art ... og da jeg i gymnasiet for første gange prøvede at ryge (hash), var jeg ved at dø af hosten - så den ½ smøg er den eneste smøg i mit liv so far .... så det udelukker jo alle de stoffer der skal ryges.
Og jeg er iøvrigt pisse bange for nåle ... så skred der en anden del af stofferne ....
Det med de 120% du skriver om ... det er jo nok en del af glidebanen, man tror jo at man nok er den eneste, der ikke kan klare det hele (alle de andre kan jo på overfladen i hvert fald). Måske er det derfor folk tager alt muligt lort for at kunne "det hele" - incl viagra for at kunne ha den stiv i 2 timer, og så sovepiller for at få den lagt ned - og lidt extra for at komme op igen om morgenen .... ?
"Alle de andre gør det, så må jeg jo være unormal og kedelig, hvis jeg ikke gør det" ... af en eller anden grund har jeg ofte været modsat (bare for sjov) at hvad "man skal og skulle" i livet ... og lige her har det måske sparet mig for meget bøvl ... jeg har aldrig gidet at smøre døde dyr til 2000 kr literen i ansigtet, ryge græs eller havehæk ... og da alle var mod gulplade dieselbiler, måtte jeg selvsagt ha en sådan i ren trods !
Kender kun et par stykker der har prøvet, kokain - og det er ikke noget de skilter med - den eneste jeg kender, der har prøvet lidt af hvert ... ja, der er man sq ikke i tvivl (desværre) og det er vel et guds under, at han er nået at blive 50 og ikke er død af druk, stoffer eller "sociale omstændigheder" endnu. Een lang glidebane startende med Tvind for 35 år siden .....
MetteS
Der findes ingen retfærdighed i livet, så lad være med at bruge det som en sovepude for fremtiden - Livet er heller ikke retfærdigt - og vi får heller ikke alle den løn, vi fortjener ... og det er nogle af os ret glade for :-)
Mette, jeg ved ikke hvad du fabler om. Du sammenligner hash og smøger i 1 G - med serotin/kokain – og sidestiller så dette med sprøjter. What? En af årsagerne til, at kokain er så fremherskende er, at du sniffer det. Du sprøjter det ikke ind.
Et dårligt trip med hash for 30 år siden kan heller ikke sammenlignes med nutidens kokain-forbrug. Det er to forskellige stoffer i hjernen, som udløses. Jeg forsøgte, dog uden at trådstiller gider vende tilbage – at forklare lidt om den verden, som hun efterlyste.
En del af kokain-forbruget kan forklares med, at vi ønsker at leve op til nogle personlige egotrip, men en anden del kan forklares med, at rusen er vanedannende. Den kan ikke sammen lignes med et dårligt trip indenfor hash (og smøger) tilbage i tiden. Vi snakker om en rus, som er bedre end sex – og da vi i dag søger det ene fix efter det andet, personligt, fagligt, seksuelt, så er det ikke underligt, at kokain har grebet om sig. Slet ikke når prisen er så lav.
Du behøver ikke kommentere alle indlæg – og da slet ikke hvis din viden er stærkt begrænset indenfor området. Jeg vil ikke anbefale kokain – men jeg vil heller ikke fornægte det – og da slet ikke fordi jeg har røget hash i 1 G.
MBF tak for din viden - jeg tror jeg må lave en bedre analyse af mit netværk efter dit indspark....
Facade, egotrip, salg af produkter der fremmer os på den ene eller anden måde, det er roden til mange udfordringer og store problemer. Det kunne være rart, hvis vi kunne gøre noget for, at vi alle er lige gode uanset, hvad vi kan præstere, hvor lang tid vi kan være super energiske, hvilket tøj vi går i og hvilke andre materielle goder vi har fået i hus!
Det er for mig interessant at høre, at mange tager det i en periode og så stopper igen. Hvor er afhængigheden henne? Er afhængigheden behovet for at kunne præstere maksimalt? Er der ingen fysiske bivirkninger?