Her forleden diskuterede jeg dating med nogle studiekammerater og er efter den oplevelse begyndt at spekulere over hvad vi egentlig mener når vi dater, samt hvor mainstream man egentlig skal være for at prøve dette!. Dating har aldrig været min kop the, men jeg er nu begyndt at overveje hvorvidt jeg alligevel skulle prøve lykken, da jeg har mødt et par stykker som har fundet hinanden via det forum.
Jeg har tjekket lidt sider ud, men fundet at folk ikke skriver noget specielt om sig selv som kan give et billede af hvem de er. At "jeg spiller fodbold", eller "kan lide at gå ture og drikke rødvin" kan de fleste vel lide? Jeg så en profil hvor en fyr ligefrem svinede kvindekønnet til, og tænkte at ham havde jeg da ikke lyst til at gå ud med. Hvad jeg kigger efter er nok hvem folk egentlig er bag ordene. Jeg ytrede derfor overfor mine to veninder at jeg ville skrive noget om hvilke værdier hos mennesker jeg søgte hvis jeg skulle skrive noget. Jeg har selv tænkt over at hvis jeg skulle have en kæreste, ville jeg gerne være sammen med et menneske som var loyalt, tolerant overfor andre mennesker (jeg omgås selv sorte/ hvide, kristne / satanister, bøsser/ queer, lavtuddannede og højtuddannede, ældre og børn etc.) havde respekt for sig selv og mig, kunne reflektere over sine gerninger og ville noget med sit liv. Inden jeg havde sagt særlig meget fik jeg at vide af de to veninder at dette var dydsmønsteragtigt og kedeligt, og at dating var en reklame for en selv. Jo, måske, men som sagt hvor meget reklame er det at skrive at jeg spiller fodbold hver torsdag? Og hvem siger at jeg kun ville skrive det ovenstående?
Jeg vil gerne lægge vægt på at finde et helt menneske, med ligesåvel fejl som dejlige ting ved sig. Inger er vel fejlfri- og jeg er heller ikke! Hvad leder vi egentlig efter når vi dater og skal vi bare være som alle andre? Vil det ikke være ikke at vise hvem man er hvis man bare skriver en profil som alle andre? Skal man gå på kompromis med sine egne værdier og hvad man har lyst til at skrive om sig selv for at få respons? Well, så kan jeg vel tilføje til min profil at jeg er et dydsmønster og kedelig- og det skal du også være...
Hvad mener I?
Hvis jeg så en dating profil, hvor folk skrev det åbenlyse ... ærlig, åben, tolerant, vil noget, reflektere, humor, respekt etc ... så ville jeg tænke, at her sad en politisk korrekt, lidt kedelig person, der savner "kant".
Det er vel kanterne man skal beskrive - det der adskiller een selv fra de andre ... at man er sød, loyal, ærlig, respektfuld etc er vel standarden (trods alt).
Faktisk ville den sidste sætning sige "at du er kedelig og et dydsmønster" sige at du se havde lidt humor og selvironi - og ikke tog det hele så højtideligt. Se dét ville jeg da finde interessant ... jeg ville bemærke det i vrimlen af "ærlige loyale og respektfulde" mennesker :-)
Men OK dybeset set ved jeg ikke hvad andre tænker derude i online dating markedet, da jeg ikke er der ... men det var så min mening om "tillægsordene".
mvhMetteS
PS Og ja, jeg ville hellere vide at du har hund, hest og spiller fodbold - end at "du er god mod dyr og er imod krig".... for det siger mere om hvad vores fritid kan så med end bare flosklerne og de pæne ord. Og jeg gider fx ikke "rejse og drikke rødvin", som du tror at alle synes om ....
Der findes ingen retfærdighed i livet, så lad være med at bruge det som en sovepude for fremtiden - Livet er heller ikke retfærdigt - og vi får heller ikke alle den løn, vi fortjener ... og det er nogle af os ret glade for :-)
Jeg har godt nok ikke selv prøvet at finde en mand på en datingsite, men jeg har veninder som har.
De fortæller at en vellykket profil skal være som en god reklame - ikke for ordrig og oplysende, men lige nok til at give lyst til at ville vide mere om "produktet"
En af veninder skrev f.eks:
" Da I mænd alligevel udmærket ved at vi kvinder vil forsøge at lave jer om når vi får fingrene i jer, kan jeg lige så godt være ærlig og skrive, at jeg, en velholdt, veluddannet og viljefast 32 årig kvinde uden børn, søger et "håndværkertilbud", selvfølgelig single og mellem 25-40 år. Ydermurene og taget ( kroppen) skal være i orden, fyret ( hjernen) skal virke og der må ikke være råddenskab i kælderen ( sindet), men er disse ting i orden, skal jeg nok sørge for at få indretningen ( forholdet) til at fungere på den rigtige måde ".
Det væltede ind med svar til hende (også fra mænd som troede hun var terapeut og kunne redde dem ), og hun brugte lang tid med at date mulige emner, og er i dag gift på 4. år med en dejlig mand med humor.
Så held og lykke hvis du vælger at prøve datinguniverset.
Mvh. Susanne
Dating/date.
Jeg er lidt i vildrede med hvad du mener. Vil tror du snakker om netdating. Da alle forhold jo starter med at man dater hinanden. Man er jo ikke kærester fra dag 1. Måske da man var 14 år, men ikke efter man er blevet voksen
Jeg har prøvet dating universitet en kort tid. Primært fordi jeg var træt af alle de desperate mænd jeg mødet ansigt til ansigt og tænkte her kan jeg så skrive: jeg skal ikke have børn.
Behøver jeg sige det var en nitte??? Jeg blev bombarderet af breve fra mænd, der mente at den eneste grund til jeg ikke ville have børn, var fordi jeg ikke havde mødt dem endnu, så snart jeg mødte dem ville jeg have et fodboldhold. Det var også en af grundene til det var en kort "karriere"
Men jeg har en veninde der bruger det meget, hun har dog ikke været så heldig endnu. Men i de 4 år jeg har kendt hende har hun godt nok været på mange dates. Problemet med dating er nok bare at når man har skrevet sammen, skal gnisten også føres ud i livet, altså ved et møde. Og man har skruet forventninger helt i vejret og det falder hurtig til jorden igen. Men der er jo heldigvis nogen succes historier. Arbejder med en der har mødt sin kæreste på netdating for 5-6 år siden, så det sker.
Men lav en profil på de specielle ting, ikke de almindelige som holder af bif, hygge og god mad.... de er lidt en nitte og fanger ikke...
Find ud af hvilken værdier der er vigtige og glem der er knap så vigtige. Man skal ikke gå på kompromis med det vigtige. Men har vi alle ikke mødt denne kiksede type af det modsatte køn, med en fantastisk personlighed som fangede? Ville vi møde denne person på netdating??
Det tror jeg ikke.
Du skal være ærlig om dig selv.
Der er lavet flere undersøgelser af hvad der "virker" på datingprofiler, dem må du kunne finde rundt omkring i google. Ellers kan du også bruge din dating-profil til at spørge om råd.
(OK kan godt være fyre blir fornærmede efter afvisninger, men jeg synes selv det er nemmest at få dating-feedback fra dem man dater - sådan en evaluering bagefter.)
Ellers hvis du er genert er dating nok dit bedste bud på at finde en, med mindre du vil begynde at gå hen og sige hej til fyre i byen - det er der SÅ få piger der gør. Jeg synes selv online dating er for generte, men det er da en ærlig sag at være genert!
Allerførst giver jeg Mette ret i, at datingprofiler skal have lidt "kant" for at have succes. Jeg har selv erfaring fra be2 online dating, hvor jeg havde en ret humoristisk, men sandfærdig profil for at give mændene "appetit" og ikke udlevere mig selv totalt. Resultatet var ikke masser af svar, men netop tilpas mange og netop fra de mænd, der havde fanget budskabet - og som derfor ikke selv var alt for kedelige og ærlige/kærlige etc.
I øvrigt så jeg også en blogpost hos be2 om dating tips, som jeg fandt lidt interessant.
Derefter er jeg ikke enig med Fhv topelite i, at alle starter med at "date". Faktisk har vi i Danmark en tradition for, at man bliver kærester ret hurtigt, hvorimod man i USA, hvor dating-begrebet kommer fra, har en meget længere, officiel datingperiode. Men det er rigtigt, at begrebet dating kan diskuteres - hvad dækker det præcist over, og hvornår ophører denne fase? Jeg er selv lidt forvirret :-)
Jeg synes, at dating er helt ok. Man kan selv vælge, om man bare er til flirt, eller om man søger en langtids-partner - bare man melder ud om, hvad man søger.
Man behøver faktisk ikke skulle skrive om sig selv - man kan i stedet bruge pladsen på at beskrive den, man søger. Det kan få en læser til at stoppe op med: "Hov, HER er en person, der lige søger MIG...!". Er udseendet på fotoet på den anden i orden, og størrelse/drøjde det samme, så er der jo basis for at tage kontakt.
Jeg synes ikke, man behøver skrive om sig selv: "Jeg er ærlig"
Sikke en gang ævl! Alle mennesker er ærlige på et/flere områder og planer - og det er den, man søger, osse. Alle mennesker er osse uærlige - og de lyver - korrektion: VI lyver, incl. mig. Det ka' simpelthen ikke undgås! Nogle gør det for vindings skyld - fx skattesnyd - andre gør det, fordi de ikke tør spytte ud - eller fordi de ikke kender sig selv, eller fordi man må ty til hvide løgne i situationer - typisk når konen spørger, om den nye kjole, hun prøver, er for "ung" til hende. Ska' manden svare ja? Så hvorfor overhovedet nævne ærlighed i en annonce. Det er jo noget, vi FORVENTER af den anden (de fleste gør).
Der er osse noget andet i det: Hvis man endelig vil beskrive sig selv, så bed VENNERNE lave beskrivelsen! Vi har alle et selvbillede, hvor vi ser os selv som udadvendte, aktive, sporty, cool, moderne og åbne, fordi det passer til det selvbillede, som reklamer og opvækst pådutter os. Vennernes vurdering er mere objektiv. Derfor er det misvisende at beskrive sig selv i en annonce. Alle kontakt-søgende over 60 år skriver osse altid: Ungdommelig!
Kors! Ungdommelig i forhold til hvad - til alle de andre, som OSSE er ungdommelige?
Nej, lad os mødes og så stole på, at vores indre menneskekundskab giver grønt lys eller no-go.
Det er altid vigtigt at melde ud hvem man er og hvad man søger. Man skal jo heller ikke spilde sin tid, så jo mere åben man er om hvem man er og hvad og hvem man søger - jo bedre er det jo.
Jeg har selv brugt dating sites gennem flere år og har haft flere kærester, bla. min seneste som jeg mødte på dating siden netdating.dk.