Er kærligheden forsvundet?

Hvorfor forsvinder kærligheden? Måske er årsagen, 

- Manglende kommunikation
- For meget arbejde
- Manglende interesse for hinanden
- Generel utilfredshed med din partner
- Manglende afklaring af fælles værdier
- Kulturelle forskelle
- Utroskab
- Mistillid
- Sygdom
- Dårlig økonomi
- Dine, mine og vores børn

Af den ene eller anden årsag sker har mange parforhold problemer og hvorfor er det at vi ikke prioriterer kærligheden og hinanden på lige niveau med en hvilken som helst anden "arbejdsopgave" Hvorfor tager vi hinanden for givet, når vi kan se at parforhold omkring os ikke holder. Par glider fra hinanden. Dagligdagen er fyldt med praktiske gøremål, børn, karriere, sygdom, familie og venner, fritidsaktiviteter osv. Først når børnene er lagt i seng og alle praktiske gøremål er løst, har vi tid til hinanden. Men trætheden melder sig og fjernsyn, arbejde, en bog eller søvn bliver prioriteret højere end hinanden.

Hvad kan vi gøre for at ændre på de dårlige vaner?

Hvis du mangler gode ideer, er der hjælp at hente på www.skilsmisseraad.dk/parforhold.html

Kærlighed har vel ikke noget med “arbejdsopgave” at gøre!?

Kærlighed kommer indefra og der er rigeligt, vi deler gavmildt ud af den. Vi føler os ikke længere forpligtet til nødvendigvis at blive sammen, bare på grund af økonomi, sygdom, børn, normer, religion etc.

Kernefamilie konceptet er skruet sammen for mange generationer siden og er aldrig blevet moderniseret. Og kernefamilien er en illusion på den måde, at når først den er brudt kan den ikke genskabes.

Vi er på vej mod noget andet og bedre. Også derfor er det lidt irriterende, at - formentlig velmenende, mennesker mener, at de skal - mod betaling, forsøge at fastholde os i noget der ikke længere virker, i forhold til det vi gerne vil. Kærlighed.

Nej, men kærligheden skal tages lige så alvorligt som en "arbejdsopgave" - for kærligheden skal plejes, passes og vedligeholdes, eller forsvinder den.

Hvem siger at det vi er på vej til er noget "bedre" - det afgør vel det enkelte individ, ligesom du er i din bedste ret til at mene, at kernefamilien ikke længere eksisterer.

Jeg er helt enig med dig i, at vi har andre krav til kernefamilien end vi havde tidligere - men spørgsmålet er om det berettiger, at ingen længere vil kernefamilien. Det er til gengæld min holdning, at det vil de fleste, men vi har svært ved at gå på kompromis. Og at gå på kompromis er, efter min opfattelse, en nødvendighed for at kunne leve sammen som par - og ikke mindst for at kunne leve i parforhold der er opstået i voksenlivet, med delebørn, eks'er osv.

Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener.

Kernefamilien, som vi tidligere kendte den, handler bla. Om tryghed, økonomi, norm, religion, det praktiske og det at vores børn har begge forældre omkring sig,

Kernefamilien som vi kender den, handler også om utroskab, økonomisk overforbrug, overvægt, usikkerhed i forhold til evt. skilsmisse, forskel i følelser i forhold til dine og mine børn og ikke mindst det problem - i forhold til børns dannelse af identitet - at op til 15% af fædre ikke er biologiske fædre - kvinden har været utro og fået barn med en anden end hendes mand/ægtefælle.

Det der også er positivt ved erkendelse af, at kernefamilie konceptet ikke længere reelt eksisterer er, at vi begyndende tager personligt ansvar for eget liv.

Vi behøver absolut ikke have betænkelighed ved om kærligheden skulle forsvinde - kærlighed er målet for os alle.

Der er ikke noget der er nødvendigt for at opnå kærlighed - vi skal ikke arbejde, kæmpe, gå på kompromis, lide afsavn, være i kontrol, have magt, manipulere.

Kærligheden er lige foran vores snuder.

I ca. 75% af skilsmisser er det kvinden der vil skilles. Kvinden vil noget andet, hun ved ikke hvad, men hun vil noget andet.

Der skal overskud til at tage den beslutning. Et ønske om at nå en højere værdi. Mod til at tro på muligheden. Ønske om at tage ansvar for eget liv. - værdien Tryghed er erstattet med en anden og mere sand værdi. Måske Ro - og ønsket om udvikling og kærlighed.

Enhver fornuftig coach ved, at der ikke er noget der er mere rigtigt end andet. At coache i forhold til en forud defineret værdi - feks. Kernefamilie - er ikke hensigtsmæssigt.

Det er et faktum at der er lige så mange singler som der er par. Og en del af de der danner par har tidligere været, og bliver måske igen single.

Vi kan udmærket vende det lidt om og hævde, at de der er i og de der søger, kernefamilien, har en udfordring, i forhold til virkeligheden J

Er det ikke nemmere bare at slå op og finde en anden hvis det er så bøvlet og arbejdskrævende at holde liv i de parforhold?

Lad falde hvad ej kan stå!

Meroving - du er da et friskt pust herinde

Alt det parforhols ævl kører i selvsving - drop dog de forhold hvis det er så skide svært... 

Jeg sidder og griner lidt i skægget over alle de stakkels mennesker der komplicerer tingene for dem selv - det er simpelthen..... årh glem det...