Det er ligemeget hvem det er. Min veninde, min mor (det er så kun sket 1-2 gange i hele mit liv, vi siger ikke sådan noget til hinanden i min familie, selvom vi er meget glade for hinanden og snakker meget sammen, jeg har en dejlig familie, det er ikke det), min kæreste, alle. Hvis nogen de siger de elsker mig, er det som om jeg stivner indeni og bliver vildt anspændt, og jeg har bare lyst til at snakke om noget andet hurtigst muligt. Har tit haft tanker om det så er fordi jeg ikke elsker dem, og det gør sgu lidt ondt. Men jeg ved jo at jeg elsker dem, kan ikke leve uden dem. Så hvad er det der får mig til at gå i baglås når nogen siger de elsker mig? Det er da noget underligt noget, og har altid haft det sådan hele mit liv.
- lbg
ellie: Det er ligemeget hvem det er. Min veninde, min mor (det er så kun sket 1-2 gange i hele mit liv, vi siger ikke sådan noget til hinanden i min familie, selvom vi er meget glade for hinanden og snakker meget sammen, jeg har en dejlig familie, det er ikke det), min kæreste, alle. Hvis nogen de siger de elsker mig, er det som om jeg stivner indeni og bliver vildt anspændt, og jeg har bare lyst til at snakke om noget andet hurtigst muligt. Har tit haft tanker om det så er fordi jeg ikke elsker dem, og det gør sgu lidt ondt. Men jeg ved jo at jeg elsker dem, kan ikke leve uden dem. Så hvad er det der får mig til at gå i baglås når nogen siger de elsker mig? Det er da noget underligt noget, og har altid haft det sådan hele mit liv. - lbg
Der er forskellige muligheder.
Måske er du inderst inde lidt bange for at være ansvarllig for andre menneskers følelser på den måde. At få at vide, at andre elsker én selv, indebærer jo ofte, at man også føler sig ansvarlig for deres sårbarhed på det punkt.
Eller måske har du bare lidt svært ved at håndtere ros fordi det er uvant for dig.
Jeg tænker måske, at der kunne ligge et krav i ordene for dig. Et krav om at når nu jeg siger at jeg elsker dig så skal du også sige/gøre noget som kan honorere den erklæring. Det kan være vældig anstrengende at have den følelse og sandsynligheden for at det er et mønster du har lært i din barndom er stor, da du i dag ikke kan forstå, hvorfor det skal være sådan. Måske har nogen i din nære familie handlet så du følte at du skulle give noget for at få deres kærlighed. Jeg ved det ikke, men en ide kunne være at finde en terapeut du er tryg ved og få vendt og drejet det lidt.
Kærligst Venca