Tina Barker, en kvinde fra provinsen

  • 4
    søndag 28. oktober

    Hvor stor er forskellen på storby kvinder og kvinder fra provinsen?

    Ret stor, hvis du spørger mig. Jeg er flyttet til en mellemstor provinsby i Vestsjælland for en del år tilbage. Det var kærligheden der fik mig til at rykke teltpælene op, og det har været anderledes, sjovt og spændende lige siden. Det er ikke lige sådan at få øje på med det første, men der gik ikke lang tid førend mine cafe ture med cafe lattè blev erstattet med et krus kaffe i køkkenet. Mit shoppe mønstre er ændret fra, hvad er der kommet af nyt, til hvad er på tilbud. Mine nye venner "hopper" ikke bare på alt det nye, bare fordi moden dikterer det.

     

    Jeg er ikke ude på at genere hverken bykvinder eller kvinderne fra provinsen. Jeg vil meget gerne fremhæve det gode, sjove og det skæve fra begge lejre. Så alle i kvinder fra provinsen og storbyen, lad høre fra Jer, hvad driver Jer, inspirerer Jer og ikke mindst hvor er vi forskellige?

     

    Jeg var lige flyttet ind i mit nye hus sammen med min kæreste, og vi sad og slappede af og kikkede ud af vinduet. Og der, lige udenfor mit vindue, kom en gammel rundrygget mand gående med en stok i den ene hånd og en ligeså gammel pony i en snor i den anden hånd. Jeg for op og pegede som om jeg aldrig havde set en hest før. Min kæreste synes det var helt normalt og kunne kun smile af at jeg skyndte mig at hente kameraet.

Tilføj en kommentar

(nødvendigt )  
(Valgfrit )
(nødvendigt )  
Protected by FormShield

Kommentarer

Når man bor i en provinsby som fx. holbæk er der de ulemper som fx. med tøj og sko. Det ene år, er et sko mærke in og ALLE har dem i diverse farver og det andet år er det et andet mærke. Det er tydeligt at se hvem der er med på "bølgen" og hvem der ikke  er det. Man prøver ihærdigt at være med på moden, men kan os være svært at få pengene til at slå til, da det kan være svært ved at finde arbejde ved siden af skolen, så det bliver sådan at man ser hvad der nogenlunde pænt og respektabelt. Men syntes tingene har ændret sig. Det var da man var helt ung at man havde råd til alt det dyre, men så snart du er i gang med at uddanne dig og det kan jo tage nogle år, er det ikke det man tænker mest på. Det er om man har råd til mad til sidst på måneden og om man har råd til sine regninger.

men jeg ville absolut ikek bytte storbyen med det sted jeg bor. Måske flytte til en ny by hvor man ikke kender alle og enhver. Det er dejligt at man har mulighed for både at komme ud i naturen eller komme et smut forbi byen som tager 20 min i bus at nå.

05 november 2012 07:02

Jeg er lige flyttet fra provinsen til Østerbro.

Den første forskel, jeg bemærkede var, at de fleste "seje" kvinder i byen kører på cykel, hvorimod man kørte bil i provinsen.

Tøjmæssigt er meget mere tillad i byen - det er et farveorgie og stilorgie - men også stilforvirring. Det virker bare ikke som stilforvirring her - men det ville helt sikkert gøre det i provinsen.

Min erfaring er, at man i langt højere grad lader sig diktere af modebladene i provinsen end i storbyen, hvor kreativitet og personlig stil er højt prioriteret.

02 november 2012 12:01

Efter at have læst Nina S. B. Hoffmann-Juul´s indslag, som jo nok for en stor del, er ment som en provokation til yderligere debat, er jeg lige nødsaget til, at tage mine medsøstre her på landet lidt i forsvar.

Efter at have levet på landet eller i en provinsby altid, vil jeg påstå, at der også bliver brug andet end flyverdragter og stråhatte her, så slemt står det altså ikke til.

Undertegnede, samt flere af mine venner og bekendte bruger makeup som en selvfølge til daglig, og som ikke kunne drømme om, at "tøffe" op til Brugsen uden.

Jeg vil gerne indrømme, at en del kvinder i provinsen nok ikke går i det sidste nye, og måske godt kunne gøre lidt mere ud af sig selv, men derfra og så til, at skære alle over en "kam" kan efter min menig ikke være rigtig.  

For at vende tilbage til Tina Barker´s glimrende oplæg; Vores mening om forskellen på kvinder i provinsen og storbyen. Som mor til 2 voksne børn der bor i København mener jeg den største forskel er, at kvinder i storbyen som bruger flere penge og ressourcer på personlig pleje og modetøj. Livsstilen i storbyen gør også nok, at det er mere almindeligt, at spise ude samt går på cafebesøg.  

Tina Barker kom jo også selv ind på, at hendes shoppevaner og cafebesøg havde ændret sig efter hun var kommet til provinsen.

Ethel Duholm 1/11-12

01 november 2012 05:15
Nina Sophia B. Hoffmann-Juul

Jeg må give Tina Barker ret.

Jeg er selv "Københavner-Tøs" Flyttede i 2001 til Nykøbing Sjælland fra Valby - og der er vitterligt MANGE forskelle. Jeg er altid her i Nykøbing Sjælland blevet omtalt som "hende den fine fra København" - fordi jeg ikke lige går i flyverdragt og stråhat op i den lokale netto en lørdag morgen, men faktisk nyder at gøre lidt ud af mig selv. OGSÅ en lørdag morgen, på trods af jeg ikke længere bor i "den store" by :o) Jeg nyder stadig at være kvinde med alt hvad dertil hører. Såsom makeup, lækkert tøj, lækre sko osv... Og jeg er sådan en kvinde som en sommerdag selv flytter en tons tung vaskemaskine fra mit hus, slæber den ud til traileren (som man jo selvklart har som kvinde i provinsen), kører den på lossen - i smuk sommerkjole og dertilhørende flotte sko ;o) Og ja - det giver blikke... Tror ikke helt mændene er klar over at kvinder faktisk godt kan se stang lækre ud i provinsen ;o) - ment lidt som en provokation til os tøser som godt til tider kan lade det "hele" stå til og ikke shine os op i hverdagen.

Selvom vi bor i provinsen burde det være muligt at bære andet end flyverdragt og stråhat - om ikke andet så for at glæde vores dejlige mænd. Og et eller andet sted slår det mig - præcis som Tina Barker, og jeg selv - er der jo flere og flere kvinder som flytter fra storbyen til provinsen - måske man kunne komme til provinsen med lækkert herinde fra. Jeg vil da elske at høre om kvinder som jeg selv, som har taget springet og er flyttet på landet af den ene eller anden årsag :o)

Ellers tusinde tak til Tina Barker for et lækkert indslag, og tak til Oestrogen for en herlig side.

/Nina Sophia

29 oktober 2012 09:32
Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk