Normal.dotm 0 0 1 865 4935 kaospiloterne 41 9 6060 12.0 0 false 21 18 pkt 18 pkt 0 0 false false false

af Jonathan Løw, Team-Leader KaosPiloterne samt ansvarlig for Danmarks største event om bæredygtighed - Who Cares Wins 2013

Du kender sikkert godt sætninger som: ”Det er ikke, hvad der sker i dit liv, men hvordan du reagerer på det, der er vigtigt.”

Det fremstår banalt, men samtidig fandens svært at efterleve. Derfor går du måske til psykolog og arbejder med dit tankesæt, til coach og kigger på dit arbejds- og privatliv eller til lægen og snakker om det pres, omverden og du selv lægger på dig.

Jeg vil invitere dig til at begynde et andet sted. Lægge ideen og tanken om, at der er noget galt med dig, væk og prøve noget andet. Der er ingenting lige nu, du skal arbejde med eller gøre noget ved!

Lige nu er virkeligheden den, at de mange begrænsende eller vanskelige tanker, der kører rundt i dit hoved, blot er dét – altså tanker.  Så snart jeg skriver det, så vil din hjerne protestere. Det er sådan, den fungerer, og dine vanetanker er selvbekræftende og stærke. Så vær god ved dig selv og accepter, at det udsagn møder modstand – altså at tanker blot er tanker og ikke dig.

Prøv derefter at overveje følgende eksempel:

Du ved med dig selv, at hvis det gør ondt i dit knæ, så skelner du imellem dit knæ og dig selv. Du siger altså: ”Det gør ondt i mit knæ” og ikke ”Jeg er smerten i mit knæ” eller ”Jeg er mit knæ.”

Hvad du imidlertid ikke er trænet i at tænke, selvom det er ligeså sandt, er at det forholder sig på samme måde med det, du tænker.

”Jeg er for tyk” eller ”Jeg er nødt til at få gjort rent i huset i dag” er ikke sandheder eller dig, men ligeledes tanker, der kommer og går. Du har friheden til ikke at følge dem eller lytte til dem, selvom du måske ikke var klar over det. Du kan ikke styre, om de kommer, men du kan vælge hvad du vil gøre ved det.

Disse tanker fremstår mere virkelige, fordi de foregår i dit hoved og ikke et andet sted i din krop, men de er blot hændelser i nuet, ligesom smerten i knæet, lyden af biler udenfor vinduet eller ligesom duften af forår er det. Ting der kommer og går.

Jeg vil invitere dig til at se tankerne på linje med skyer på himlen eller store stykker tømmer, der driver ned af floden. Frem for at være skyerne eller selv flyde rundt i floden, så tager du i stedet et skridt tilbage og betragter dette. Dvs. du bliver ikke ét med dine tanker, men betragter dem.

Samtidig vil jeg invitere dig til at turde betragte de ting, der sker i dit liv, som blotte hændelser der finder sted. Frem for at ville kræve eller forvente, at hændelserne skal finde sted på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge, så prøv at acceptere tingene, når de rent faktisk finder sted.

Igennem træning af denne tilgang til tanker og begivenheder i dit liv, vil du kunne opnå en fred og indre ro, som dit sind ikke har kendt til i umindelige tider.

Det kan lyde abstrakt og næsten esoterisk, men er lige det modsatte. Til daglig arbejder jeg som Team-Leader på leder- og iværksætteruddannelsen KaosPiloterne, hvor vi anvender mindfulness og ACT som en naturlig del af hverdagen. Vi har studerende, der drømmer om at gøre en forskel i verden, og vi minder dem om også at være gode og medfølende med sig selv. Når man har store ambitioner og drømme, er det endnu mere vigtigt, at man også husker sig selv. Jeg taler af erfaring.

Som sagt er mindfulness og ACT meget lidt esoterisk. Det handler ikke om mystiske meditationer eller sjælesøgen. Tværtimod er det nogle helt grundlæggende erkendelser samt accepter, du må gøre:

- Du kan ikke kan flygte fra din hverdag eller dit liv. ”Whereever You Go, There You Are”, plejer jeg at sige til de studerende

- Du er som menneske nødt til at acceptere både glæde og smerte. Desto mere du ønsker, at noget skal gå væk – det være sig svære/negative tanker, smerte etc. – desto mere vil du opleve det. Sådan er vores primitive hjerne desværre indrettet

- Du er ikke ét med eller lig med dine tanker. Du kan lære at betragte tanker, som du betragter skyerne på himlen. Som ting der kommer og går. Det samme med svære følelser eller fysiske fornemmelser. Men det kræver, at du øver dig og at du tør møde alt, hvad livet præsenterer for dig, med åbent sind.

- Du bør træne dine evner indenfor medfølelse og næstekærlighed – ikke i en religiøs betydning, men som en grundlæggende indstilling til livet og andre mennesker. Vi har to ører og én mund, så vi kan lytte dobbelt så meget, som vi taler, plejer jeg også at sige.

Pointen er den, at hvis JEG’et ikke fylder alt i dit liv, så har du også større psykisk fleksibilitet og råderum, når svære ting sker for lige netop dig. Og det vil de gøre, ligesom de vil for alle andre mennesker – det er et grundvilkår her i livet.

Indrømmet: Ovenstående er en lang rejse, og det er ikke nemt. Men det er en rejse imod en tilgang til livet, hvor vi benævner ting, oplevelser, tanker og følelser som det, de er – uden at tilføje unødvendig information til dem eller indføre vurderinger og bedømmelser, som reelt ikke findes, men skabes i vores hjerne.

På mange måder er der tale om en stræben efter en tilstand, der minder om barnets oplevelse af verden. Der findes dette skønne eksempel med en mor og hendes 6-årige datter, som står på kirkegården og betragter gravstenene. Pigen ser de mange smukke blomster ved gravstederne og udbryder spontant til moren:

“Jeg ville ønske, at én vi kender, ville dø, så vi kunne plante nogle flere blomster.”

Buddhisterne kalder denne tilgang til nu’et “a beginner’s mind”.

Selvfølgelig kan vi som voksne mennesker med fuldt udviklede hjerner og massevis af vurderinger, bedømmelser, fordomme og erfaringer på samvittigheden ikke opleve verden på samme barnlige vis altid, men jeg tror på, at der ligger mange sandheder gemt i denne 6-årige piges udsagn.

Prøv at overveje det næste gang, du ser en gravsten eller måske i stedet en smuk blomst på vejen til eller fra jobbet og den travle hverdag. Prøv at være til stede i det, som er, i stedet for det, som du tænker er. Som Thich Nhat Hanh, en buddhistisk munk, udtrykker det:

“Walk as if you are kissing the Earth with your feet.”