Kære Maj
Jeg er 40 år, og har igennem de seneste knap 2 været alene. Jeg har levet i faste parforhold i mange år, så jeg ved, at jeg er i stand til at leve med den samme længe. Jeg ved også, fra ex-kærester, at jeg er god til at give mænd frihed. Jeg accepterer, at min kæreste går i byen med venner eller firma, at han rejser uden mig, og at han har andre interesser end mig.  Jeg har selv deltidsjob med aften- og weekendarbejde kombineret med selvstændig virksomhed, har tidskrævende fritidsinteresser og en del veninder, så jeg har også mit eget liv og livsindhold. Jeg har aldrig haft problemer med at finde mænd, der har fundet mig attraktiv, og jeg forelsker mig regelmæssigt. 

Men nu synes jeg, det er helt umuligt at finde kærligheden igen. Jeg kan sagtens møde mænd, der er interesserede i mig, men ingen, der kan eller vil et reelt parforhold og et liv sammen. De har enten små børn eller så travlt med arbejde og interesser, at de, hvis jeg er heldig, vil ses 2-4 gange om måneden, nogle har endda syntes, at det var i overkanten og har ønsket samvær ca. 1 gang pr. måned eller mindre samtidig med, at de har forventet, at jeg var tro og ikke interesserede mig for andre mænd. Vi taler om forhold, der har varet i månedsvis. Selv sætter jeg kærligheden højt og sørger for, at jeg har tid til at være sammen med, eller i det mindste sove sammen med min kæreste ca. 3 gange om ugen.

Jeg har prøvet mange strategier for at få forholdene til at fungere: Jeg har givet udtryk for mine ønsker, jeg har ladet som om, jeg var ligeglad med, hvor tit vi sås, haft andre aftaler, når han ville ses, jeg har givet manden absolut frihed, jeg har truet, talt pænt og afsluttet forholdene eller ladet dem løbe indtil manden har stoppet det. Men eftersom jeg er alene, har intet af dette hjulpet, vi har ikke kunnet blive enige om, hvad et parforhold er. Jeg længes efter en at dele livet med, de længes tilsyneladende efter en at dele nogle lørdage aftener med.

Og nu til spørgsmålet: Er det bare sådan, at når mænd først er blevet over 40, så foretrækker de deres eget liv og selskab, og bare en kvinde til lejlighedsvis sex og samvær engang imellem? Den tanke kan man godt få, hvis man læser, hvad mandlige parterapeuter og forfattere skriver om mænd og parforhold. Er det for mænd slut med ønske om at dele livet med, når de ikke længere skal have børn med kvinden eller er jeg bare uheldig?

Jeg er ikke ubevidst om min egen andel i forholdenes forlis, og har bl.a. været i terapi, og virkelig flyttet mig mht. selvværd og jeg har faktisk lært at trives ret godt med at leve alene. Alligevel har jeg dog en længsel efter et parforhold (ikke at forveksle med lejlighedsvis sex med den samme - hvilket jeg sagtens kan finde, men bevidst har valgt fra).

Har du nogen forklaring eller skal jeg bare acceptere, at det er for sent for mænd at starte med at leve sammen med en ny kvinde, når de er i 40'erne?

Hilsen Kvinden

Kære Kvinde

Sikke en lang og dejlig mail, hvor har du bare en kæmpe indsigt i dig selv, og stort tillykke med det. Nej, gu er det da ej sådan at ALLE mænd vælger forhold fra. Jeg kender mange mænd over 40 år som gerne vil det du ønsker og drømmer om. Måske har de andre mænd bare affundet sig med situationen, fundet ud af hvor fedt det også er at leve alene, haft så dårlige erfaringer fra tidligere forhold at de ikke ønsker at bo sammen igen eller tusind andre grunde! "People do things for good resons" - men vi aner sjældent, hvad der er andres "good resons". Du kan jo vende tilbage til mændene og spørge, hvis du har lyst. Men videre til din søgen, for hvad hulan stiller du op!?! Jeg vil anbefale dig, at blive bedre til at sige "nej tak", for som du skriver, så har du været i en del af disse forhold og egentligt "spildt din tid" i forhold til, hvad du i virkeligheden ønsker dig, nemlig et sundt og voksent forhold, hvor du har dit liv, jeg har mit liv, men vi har også vores liv som vi fælles plejer, passer og tager ansvar for. Det bedste svar jeg kan give dig er at gå intensivt ind i jagten igen, op på datinghesten og rid af sted, og så vælg fra så snart der gives udtryk for en fælles retning du ikke ønsker, uanset hvor sød manden så ellers er! Og ja, måske kommer du til at vælge mange fra, og ja, måske kommer det til at tage et år eller mere før du finder den mand du ønsker at leve sammen med, men jo mere du er ude blandt andre mennesker i sociale relationer, jo mere du eksponerer dig for mulig kærlighed jo større sandsynlighed er der for at du kommer hurtigere til målet og kan nyde dette i fællesskab med en partner, der vil det samme som dig. Så op på hesten, ud i verden og lær at sige "nej tak".

De kærligste hilsner

Maj Wismann

Få mine 5 overraskende hemmeligheder til et endnu bedre sexliv

Læs mere af Maj Wismann - www.websexolog.dk + www.majwismann.dk

De bedste hilsner, Sexologen .