Hej.
Jeg er en mand på 50 år. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle et problem, jeg nu to gange har været ude for! Jeg var ved egen læge (kvinde) og skulle undersøges for noget
kløe i endetarmsåbningen. Da jeg ligger nøgen med benene oppe, begynder jeg at få rejsning mod min vilje. Da lægen begynder at røre ved mig (selvfølgelig med gummihandsker på) bliver jeg helt stiv, og rødmer helt vildt! Lægen smiler, kigger på min rejsning, og siger at det sker, men at jeg bare skal slappe af. Jeg var vildt flov, især da jeg stod op stadig med fuld rejsning. Da jeg var til kontrol to uger senere, skete det samme faktisk igen. Lægen tog det pænt igen, og forsikrede mig om at jeg bare skulle slappe af, og ikke være flov!
Nu tænker jeg, hvor almindeligt er det mon at det sker? Og jeg er lidt bange for at det skal ske igen, for jeg skal til lægen igen i næste uge? Kan jeg mon gøre noget for at
forhindre det?
Venlig hilsen
Flovmand.
Hej Flovmand
Tak for din mail om en emne, som faktisk ikke bliver belyst særlig tit. Du spørger mig, om det er almindeligt, og til det kan jeg fortælle dig, at ja, det er det faktisk. Måske er det også derfor, du netop har oplevet, at din kvindelige læge, tager det rimeligt cool og blot fortæller dig, at det skal du ikke være flov over, men bare slappe af. Vores kroppe lever jo faktisk lidt deres eget liv, og som du har oplevet, kan vi jo ikke kontrollere alt, hvad der sker i den. Nogle gange kan det bare være pokkers træls, fordi man netop som du, befinder sig i situationer, hvor det ville være rart, selv at kunne bestemme over eks. funktionen rejsning! Til sammenligning kan jeg fortælle, at man en del år tilbage, lavede en stor undersøgelse i USA, hvor man undersøgte kvinders forhold til pornografi. Suspekt som det lyder, satte man elektroder på kvindernes kønslæber, samt en måler til lubrikation, og lod disse kvinder se forskellige former for erotiske film, blade, litteratur etc. Jeg kan ikke huske, hvordan procenterne blev fordelt, men det vigtige i denne sammenhæng er faktisk, at man i undersøgelsen opdagede, at selvom en del af kvinderne hårdnakket påstod, at de under ingen omstændigheder blev opstemte af at se disse film, billeder eller læse litteraturen, faktisk alligevel kropsligt reagerede opstemt. Ud af det kan vi konkluderer, at selvom disse kvinder faktisk følte afsky for billederne af porno, så kunne de alligevel ikke med deres fornuft styre, hvad der skete i deres underliv, og det til trods for, at de fortalte, at de ikke følte sig seksuelt opstemte. Jeg er udmærket klar over, at du heller ikke oplever nogen lyst følelse, når du er i konsultation ved din læge. Men jeg har valgt eksemplet for at vise dig, at der faktisk er funktioner specielt, hvad angår vores kønsliv, som vi ikke selv er herrer over. Og det behøver nødvendigvis ikke være en stimulation som vi forbinder med noget seksuelt. Disse kvinder følte ingen ophidselse, nøjagtig som du heller ikke gør ved din læge, men alligevel kommer der en reaktion, fordi du bliver berørt downunder eller på erogene zoner. Et andet eksempel kan også være ammende kvinder, der jo oplever at blive stimuleret fysisk, når barnet spiser af hendes bryst, men situationen handler på ingen måde om noget erotisk, men alligevel oplever nogle kvinder en seksuel ophidselse, og som du nok kan regne ud, er det også for mange af disse kvinder en ubehagelig situation, fordi de jo ikke bryder sig om at sidde i denne ellers dejlige situation med deres lille baby og føle sig seksuelt opstemt. Jeg er ikke sikker på, at du kan gøre særlig meget for at forhindre situationen, men du kan måske finde fred med, at det er din krop som viser dig, at den fungerer ganske udmærket selv i knap så hensigtsmæssige situationer. Mon ikke også, at det er de første par gange man har sådan en oplevelse, det er mest ubehageligt?
Normal
0
21
Mange hilsner
Maj Wismann
Få mine
5 overraskende hemmeligheder til et endnu bedre sexliv
Læs mere af Maj Wismann - www.websexolog.dk + www.majwismann.dk
De bedste hilsner,
Sexologen
.