Spørg sexolog og parterapeut

Stil et spørgsmål

    Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret, da brevkasseredaktørerne får mange spørgsmål dagligt. For at stille et spørgsmål skal du være logget ind som bruger. Husk at bevare din anonymitet ved at vælge et pseudonym, at der kan ske en fejl i systemet, så værn om din anonymitet. Selve mailen, du taster ind, er det kun brevkasseredaktøren, der kan se.

Om sexolog og parterapeut Maj W.

    Hvordan får du gang i kærligheden eller sexlivet igen? Maj Wismann giver dig svaret. Hun svarer på alt og glæder sig til at guide dig til et liv med mere kærlighed i parforholdet.

    http://www.majwismann.dk/

Brevkassen

Jeg er bange for, at min store sexlyst ødelægger hans lyst.
20-12-2010

Hej Maj

Jeg er en ung kvinde på 25, der er i et forholdsvis nyt forhold. Lige pt. dækker han mine behov og udviser en lige så stor sexlyst som jeg, MEN i mit sidste seriøse forhold kvalte min vilde sexlyst hans lyst eller sådan virkede det i hvert fald... Så jeg er jo bange for jeg skal opleve det samme engang til, og når jeg snakker med kæresten om det, slår han det hen og siger det ikke sker for os...Hvorfor er jeg så så bange.

Kære dig

Du er jo bange, for som du selv skriver – ”I mit sidste forhold kvalte min store sexlyst hans”, og selvfølgelig er du bange for at dette sker igen, det er en ganske naturlig reaktion, da det fik store konsekvenser for dig – men husk på, det var et andet forhold, en anden mand og du var også en anden dengang. MEN som du skriver, så virkede det sådan – men fik du det nogensinde bekræftet? Altså er du sikker på, at det VAR din store sexlyst, der ødelagde hans sexlyst? Eller hopper du bare med på tankerne, uden at have tjekket dem? Er det fakta eller fiktion du reagerer på? I starten er det jo ganske normalt at sexlysten er stor – nogle forskere mener, at det er naturens/biologiens måde at sørge for, at vi som race får os forplantet, men jeg kan høre at din sexlyst bliver ved med at være stor og det er jo dejligt for dig og din partner, hvis han også har en lyst som din. Er hans lyst lidt mindre, kan man faktisk gøre meget som par, så det ikke bliver en ødelæggende situation for forholdet som helhed. Har du fortalt din nye kæreste om dine bekymringer, sådan ud over et par henslængte bemærkninger han fejer af banen, fordi han måske ikke forstår alvoren i din frygt? Jeg tænker, at en ærlig og sårbar bekendelse, hvor du inviterer ham til en god snak under gode rammer (god tid, lidt hygge, stearinlys eller hvad der ellers virker for dig/jer) kunne føre jer til en god samtale om jeres sexliv generelt, som går dybere end hans ”Det sker ikke for os” – for jeg kan høre, at du gerne vil have en snak om ”Hvad nu hvis det sker?”. Og uanset hvad, er det jo på ingen måde unormalt, at man i et forhold har perioder i sexlivet, hvor det går mere eller mindre stille af sig, da ens sexliv jo er påvirket af tusind andre ting i ens liv, og det er jo meget godt at få en snak om, uanset, hvordan I så forholder jer til den tid – forebyggelse er altid bedst, så er det nemmere at reagere hensigtsmæssigt. Men hvor vild er din sexlyst egentligt? Er det sådan at det hæmmer dig i din hverdag eller har du ”bare” en god appetit? Prøv at problemløs lidt på problematikken i stedet for at gå rundt i ”Hvad nu hvis – heden” – det er ofte den fejl vi mennesker gør, og når vi ikke tænker tankerne til ende og får fundet alternative løsninger på vores bekymrede tanker, jamen så bliver det nærmest en frygt som bare popper op igen og igen, som er udefinerbar, og som man ikke kan se sig ud af – så prøv selv at tænk ”Ja hvad nu hvis det ender sådan, at han mister lysten og min lyst er enorm, hvad så – hvad vil jeg HELT KONKRET gøre?”.

De kærligste hilsner

Maj Wismann

Få mine 5 overraskende hemmeligheder til et endnu bedre sexliv

 

Læs mere af Maj Wismann - www.websexolog.dk + www.majwismann.dk

De bedste hilsner, Sexologen .

Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk