Spørg gynækologen

Stil et spørgsmål

    Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret, da brevkasseredaktørerne får mange spørgsmål dagligt. For at stille et spørgsmål skal du være logget ind som bruger. Husk at bevare din anonymitet ved at vælge et pseudonym, at der kan ske en fejl i systemet, så værn om din anonymitet. Selve mailen, du taster ind, er det kun brevkasseredaktøren, der kan se.

Om gynækologen

    Gynækolog Christine Felding svarer på spørgsmål om kvindens underliv.

    Kvindens krop ændrer sig drastisk, når hun nærmer sig overgangsalderen. Hvad er de færste tegn, hvodan takler man klimakteriet, og hvad sker der bagefter? Christine er speciallæge i gynækologi og har mange år beskæftiget sig meget med kvinders tilstand før, under og efter overgangsalderen. Spørg og bliv klogere på din krop.

Brevkassen

Overgangsalder? MANGE mærkelige ting i min krop
07-02-2012

     Hej Christine. Jeg er en pige på 43 år. Igennem de sidste 3 år, har jeg haft mange mærkelige symptomer i min krop. Voldsomme spændinger i venstre skulder, nakke og arm. Gik ned med stress (var sygemeldt i 1 år), depression (på lykkepiller i 2 perioder 'a 6-12 måneder), Det sidste halve år er min menstraution begyndt at tiltage med meget kraftige blødninger af 2-3 dages varighed - hele mens-perioden varer 7-8 dage. Nu kan min mens-periode vare op til 14 dage. Først et par dage, hvor det er helt normalt. Så et par dage hvor det er voldsomt meget, for så at aftage meget stille og roligt.
Trods mange forsøg på at komme at med spændinger med fys, kiopraktor, kranio-sakral etc., har jeg nu så mange spændinger i nakke, skulder, arm og særligt kæber, at også en voldsom svimmelhed og kvalme sætter ind. Migræne-lignende hovedpine forekommer også ofte. Mundtørhed er også et stort problem. Bihuleproblemer har jeg haft de sidste 2 år, men er ikke forkølet. Det svier bare i bihulerne.
Så fik jeg tilfældigt talt med en kollega, som har været samme tur igennem over en periode på 5 år, men idag har det rigtig fint med en speciel hormonbehandling hendes gynækolog har givet hende. Selvom jeg for 1½ år siden fik taget blodprøver for overgangsalder på din klinik i Rungsted, kan jeg alligevel blive i tvivl om jeg er på vej igennem den "berømte" periode. Jeg er ved at blive "sindsyg" af at have det fysisk skidt næsten altid. Jeg holder lige næse-tippen over grænsen for at være nervøs for at få en ny depression. Kæmper mig igennem arbejdsdagen. Er død hamrende træt og uoplagt. Ved ikke længere hvor jeg skal henvende mig. Min læge er ved at give op.
Jeg skal da også lige nævne en ting min mand og jeg har talt om; Alle mine symptomer er faktisk kommet efter jeg stoppede med p-piller for 3 år siden. Kan det have noget med det at gøre ? Jeg har fået taget et hav af blodprøver - intet resultat. Jeg har været til alverdens forskellige spec.læger - intet resultat. Når jeg har været på din klinik for 1½ år siden - behøver jeg så en ny henvisning, eller kan jeg bare bestille en ny tid hos dig ? Jeg spørger fordi min læge næsten ryster på hovedet af mig, når jeg bare nævner ordet "overgangsalder".
Håber du vil svare på mit indlæg - jeg ved snart ikke hvor jeg skal henvende mig ?!


MVH Lene

Kære Lene                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Det lyder mystisk med alle dine fysiske problemer og dem tror jeg ikke man kan give overgangsalderen skylden for. Det virker jo også som din menstruation kører pænt, omend kraftigere end før (dette er almindeligt hos kvinder i fyrrerne), så jeg ville ikke tro, at overgangsalderen var lige om hjørnet. Det ville ha været interessant at høre, hvad din kollega var blevet behandlet med. Du skriver, at dine problemer begyndte, efter at du stoppede med p-piller for 3 år siden. Måske skulle du prøve at tage dem igen (hvis du er ikke-ryger) og se om de kunne hjælpe dig.                                                     M.h.t. besøg i min klinik, så gælder en henvisning kun ½ år, så hvis du ikke skal betale for en konsultation, skal du få din læge til at lave en ny henvisning.

 

De bedste hilsner, Christine Felding .

Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk