Spørg gynækologen

Stil et spørgsmål

    Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret, da brevkasseredaktørerne får mange spørgsmål dagligt. For at stille et spørgsmål skal du være logget ind som bruger. Husk at bevare din anonymitet ved at vælge et pseudonym, at der kan ske en fejl i systemet, så værn om din anonymitet. Selve mailen, du taster ind, er det kun brevkasseredaktøren, der kan se.

Om gynækologen

    Gynækolog Christine Felding svarer på spørgsmål om kvindens underliv.

    Kvindens krop ændrer sig drastisk, når hun nærmer sig overgangsalderen. Hvad er de færste tegn, hvodan takler man klimakteriet, og hvad sker der bagefter? Christine er speciallæge i gynækologi og har mange år beskæftiget sig meget med kvinders tilstand før, under og efter overgangsalderen. Spørg og bliv klogere på din krop.

Brevkassen

Migræne og overgangsalder
05-02-2012

 Kære Christine Felding
Jeg er 48 år og i overgangsalder (har fået foretaget blodprøve).
Har haft blødningsproblemer, fik først en hormonspiral og derefter brændt slimhinden. Sidstnævnte for knapt to år siden.
Jeg har i de seneste år fået mere og mere migræne, ca. 3 gange om måneden. Jeg har skrevet hovedpinedagbog, der er systematik i hvornår migrænen kommer. Det virker til at være ved ægløsning, lige op til menstruation og 3-4 dage efter, men da jeg ingen blødning har mere er det naturligvis svært at vide det 100%.
Min læge mener migrænen forsvinder når jeg er igennem overgangsalderen, og samtidigt at det der giver mig migræne nu hænger sammen med østrogenmangel.
Mit spørgsmål er hvordan kan migrænen blive mindre, når østrogenet bliver mindre og mindre jo længere jeg kommer ind i overgangsalderen??
Hilsen
Dorthe

Kære Dorthe                                                                                                                                                                                                                                                                                                  Alene din alder gør jo, at du er i ovegangsalderen, uanset hvad blodprøven (FSH = FollikelStimulerende Hormon) viser! Du skriver jo desværre ikke værdien, men hvis den er meget over 25, så har du næppe ægløsning - og dermed heller ikke menstruation og så man nok lede efter andre årsager end hormonelle til migrænen. Migræne er jo langt hyppigere hos yngre kvinder, end hos kvinder efter overgangsalderen, selv om mange yngre har migræne under menstruation, hvor østrogenet jo er på sit laveste. Disse har jo tit glæde af hormonspiralen - selv om den jo ikke ændrer ens østrogen, kun forhindrer blødning. Som du kan se, er der ingen entydig forklaring. Hvis man mener, at du har migræne ved ægløsning og at du mangler østrogen, så kunne du prøve den nye p-pille - Qlaira - som indeholder naturligt østrogen og som tager ægløsningen. Bare som en test i 3 måneder f.eks.

 

De bedste hilsner, Christine Felding .

Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk