Spørg psykologen

Stil et spørgsmål

    Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret, da brevkasseredaktørerne får mange spørgsmål dagligt. For at stille et spørgsmål skal du være logget ind som bruger. Husk at bevare din anonymitet ved at vælge et pseudonym, at der kan ske en fejl i systemet, så værn om din anonymitet. Selve mailen, du taster ind, er det kun brevkasseredaktøren, der kan se.

Om psykologen

    Er du den onde stedmor, eller kan jeres børn ikke sammen? Spørg Sia Holm om alt omkring familielivet i sammenbragte familier. Sia er privatpraktiserende psykolog med fokus på par og børn i sammenbragte familier.

Brevkassen

"Tænker forelskelsen ihjel"
08-01-2012

Normal 0 false false false EN-US JA X-NONE

Kære Brevkasse

Jeg går og tumler med noget, som sikkert ikke kan fikses fra den anden side af et skrivebord. Men det kan i hvert fald hjælpe at få et andet syn på sagen. Jeg har mødt en rigtig sød og dejlig fyr. Det er ikke noget problem. Vi har set hinanden nogle gange, blandt andet igennem arbejdet, og vi har været i seng sammen.  Hver gang jeg har kysset ham på gensyn, lukker jeg min dør med et kæmpe smil på læberne, men – et eller andet sted i mit hoved sidder der en lille grim mand kaldet ”erfaring” og siger: Skru ned for forventningerne, for det kan ende galt!  Jeg har nemlig aldrig haft en kæreste og det skyldes hovedsageligt, at alle de mænd, jeg har været forelsket i, på den ene eller den anden måde blot har udnyttet chancen for at få enten sex eller nærmest terapeutiske samtaler ud af mig - hvorefter de er skredet. Det har gjort lige ondt hver gang, og det har gjort mig ekstremt skeptisk, når det kommer til nye bekendtskaber. Jeg forsøger at lade være med at lægge min fortid over på den nye mand, jeg har mødt, men jeg tager ALLE bittesmå tegn, der kunne gå i retning af en afvisning MEGET alvorligt, samtidigt med, at jeg ”ignorerer” alle de søde tegn han kommer med, som egentlig viser, at han gerne vil mig.

Med andre ord så tror jeg, at jeg er ved at tænke en forelskelse ihjel og det irriterer mig – for han er virkelig sød og sjov, vi taler godt sammen og jeg er meget tiltrukket af ham fysisk. Jeg glæder mig til at se ham, hver gang vi har en aftale, og jeg bliver glad af at kysse og kramme ham. Jeg vil med andre ord virkelig gerne give ham en reel chance, men det synes jeg ikke rigtig, jeg gør, når der samtidig er så stærk en del af mig, der går og lukker ned for følelserne hele tiden! Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? Og skal jeg overhovedet gøre noget? Måske er det også smart at være forsigtig? Og kan jeg virkelig tænke en forelskelse så meget ned under gulvbrædderne, at den ikke får lov til at blomstre?

Mange venlige hilsner fra Tænkeren

     ----------------------------------

Kære Tænker

Tak for din mail.

Det lyder som om du tænker rigtig meget over tingene - Men det lyder også lidt som om at du ikke bruger det du tænker over til noget?

Du fortæller at du har en erfaring om at exér har ”brugt” dig som terapeut eller til sex – og så er gået fra dig….

Hvordan ville du kunne bruge den erfaring konstruktivt – andet end som nu at være på vagt?

For det giver jo rigtig god mening at være på vagt med den erfaring!!!

Men det lyder også som om du stadig går i seng med fyrene, og fordyber dig i samtaler med dem….?? Så du bliver ved med at gøre noget som du har dårlige erfaringer med????

Måske det at beherske både dine samtaler og din lyst til at gå i seng med dem? Kunne være en vej frem??

Det at der bliver plads til DIG, og at det ikke kun er dem!

Det at du selv tager hensyn til DIG,  og ikke kun til dem!

Jeg tror ikke du er i gang med at tænke forelskelsen ihjel – men du bruger ikke dine erfaringer – og det er meget respektløst over for dig selv….og derfor er det helt naturligt, at blive forsigtig og lukke ned rent følelsesmæssigt.

Lidt det samme som hvis du gik igennem en gang, og der var en der sagde ”bøh” - du blev forskrækket. Næste gang du går igennem denne gang er du ekstra forsigtig der ,hvor der var en der sagde ”bøh”.

Så det er fordi du er fornuftig og bruger din forstand og dine sanser.

Så i stedet for at synes det er forkert det du tænker – så tænk over hvordan du kan tage dine erfaringer alvorligt!

Så du bedst muligt kan passe på dig selv – uden at fjerne dig fra din virkelighed.

Man kan godt have gode samtaler, uden at de bliver for ”dyb” og personlig, før man ved om det er godt for en selv, at blive for knyttet og arrangeret.

Man kan godt nyde sin lyst til den anden, uden at gå i seng med den anden, uden at det virker afvisende….osv. osv.

Det er ikke sort og hvidt, men der er mange "trin" i det her!

Du skal bruge dine vigtige erfaringer.

Gi af dig selv – men lad være med at lade dem ”spise” dig. 

Håber mit svar kan vise dig vej?

Mange hilsner

Sia

Familiespykologen

Siaholm.dk

Sammenbragte-familier.dk

De bedste hilsner, Familiepsykologen.

Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk